I skrivende stund er der 5 dage tilbage… så går det løs!
Blizzard har af ukendte årsager ikke brugt samme voice actor (stemmeskuespiller… lyder åndsvagt på dansk) til Kerrigan. Men hvis du lytter efter, så kan du måske høre, at det nu er Tricia Helfer, der ligger stemme til Kerrigan. Så kan vi holde en lille gætteleg om hvem Tricia Helfer er
Ham der har lagt stemme til Jim Raynor er så den samme mand, som 1′eren, men jeg synes godt nok han lyder som Eric Bana mange gange. Og det burde ikke være ham.
Nyd nu denne trailer mens vi tæller ned til d. 27. juli 2010, hvor StarCraft II udkommer. Og tak til @Macimuz for at gøre opmærksom på videoen, som jeg ikke lige kan finde på Blizzards website.
Jeg har nu set første sæson af den nye Stargate serie kaldet Stargate Universe, eller bare SGU. Det er en serie jeg har set frem til med nogen spænding, da den skulle være så meget anderledes end hvad vi er vant til fra de to tidligere Stargate serier.
Specielt har det været spændende fordi SGU har delt vandene. Enten hader folk det – eller også elsker de det. Lige præcis som jeg godt kan li’ det… for det betyder, at enten er det godt, eller også er det noget lort
Fornyelse Enhver serie er nødt til at forny sig. “Mere af det samme” konceptet holder kun til en hvis grænse. Efter ti sæsoner af Stargate SG-1 og fem sæsoner af Stargate Atlantis (SGA) er jeg sikker på, at bagmændene bag også godt var klar over, at det var på tide at sadle om.
I 2003/2004 kom den nye version af Battlestar Galactica (BSG). Den tog alle med storm på flere fronter. Specielt fordi den var så markant anderledes end hvad vi var vant til fra science fiction serier. BSG er mørkt, beskidt og grusomt realistisk på godt og ondt. Der er mord, magtbegær, korruption, selvmord, hor, druk og ganske almindelige mennesker, i en helt ekstraordinær situation. Fine dyder og moral træder ofte meget langt i baggrunden, når folk er presset helt ud af deres komfortzone. Det er bland andet også derfor jeg selv er helt vild med BSG.
SGU er et forsøg på at lave noget tilsvarende. Det er lykkedes overraskende godt synes jeg, men BSG, dét bliver det aldrig. Men det skal SGU heller ikke være.
Plottet Kort fortalt så havner en samling af almindelige mennesker – på grund af et mislykket eksperiment med en Stargate – på et stort rumskib meget langt ude i universet. Uden nogen umiddelbar chance for at komme hjem, må de få det bedste ud af det, hvis de vil overleve. Skibet er på autopilot og der er ikke ret meget der virker, da skibet ikke just trillede ud af produktionshallen “i går”.
Således gik det til, at en gruppe af almindelige mennesker, forskere, militærfolk, og andet godfolk blev kastet ud i en helt ekstraordinær situation. Og fuldstændig som i den virkelige verden, så er det ikke dem alle, der har rent mel i posen; ikke alle er lige behagelige; nogen er faktisk så irriterende, at man får lyst til at rykke hovedet af dem.
Det giver serien noget kant. Det kan jeg godt li’!
SGU er noget helt andet end SG-1 eller SGA. Hvis man forventer mere af det samme som de to første serier, så bliver man slemt skuffet. Omvendt, så er det ikke helt så mørkt og realistisk som BSG. SGU ligger et sted i mellem. Men serien er bestemt værd at se. Den har alle ingredienserne til at blive et hit. Og til alle sci-fi nørder, så er der rumskibe og babes, hvoraf Lt. James spillet af Julia Benson helt klart falder i min smag
Det eneste jeg kan brokke mig over lige i dag er, at der går et helt år før sæson 2 udkommer på blu-ray. For jeg skal helt sikkert se næste sæson også. Sæson 1 slutter med en af de bedste cliff-hangers jeg har set i lang tid.
Drama, realisme, rumskibe, babes og uvenlige aliens… derfor skal du unde dig selv at se SGU, sgu!
En sci-fi western serie, med tydelige spor af kinesisk. Lyder det som noget underligt noget?
Ja, og det er det på sin vis også. Men af komplet uforklarlige årsager, og imod alle odds, så holder Firefly 110%. Og det er kult nok til, at selv Google har ladet sig inspirere.
Serien er skabt af Josh Whedon tilbage i 2002. Whedon er manden bag serier som Buffy the Vampire Slayer, Angel og Dollhouse, og handler om – ja, hvad handler Firefly egentlig om?
Plottet Firefly handler om besætningen på det lille rumskib Serenity, som flyver rundt i udkanten af et solsystem i 2517 og laver småkriminelle jobs, såsom at røve “posttoget” eller fragte stjålen kvæg (i et rumskib). De fleste besætningsmedlemmer er fra den tabende side i en “galaktisk borgerkrig” og de forsøger således for det meste, at undgå myndighederne i form af Alliancen – Der er en tydelig sammensmeltning af amerikansk og kinesisk kultur.
Besætningen består af kaptajn Malcom “Mal” Reynolds, der leder gruppen fra planet til planet, i jagten på det næste job, der kan give penge i kassen. Til trods for at han er småkriminel, er han den gode leder, der først og fremmest bekymrer sig om sin besætning. Med sig har han en førstestyrmand (kvinde), en pilot, en muskelmand, en kvindelig mekanikernørd, en high class prostitueret, en missionær, en højt specialiseret læge og dennes mentalt forstyrrede lillesøster. Det er en noget broget flok og det kommer der mange sjove episoder ud af.
I serien er det ikke unikt at se mænd i klassiske cowboy outfits, med seksløbere, spise fællesspisning i et køkken, der ligner noget fra “Det Lille Hus På Prærien”, ombord på et rumskib, med en Buddha statue og kinesiske skrifttegn i baggrunden… men det holder. Det er en lille og skæv niche, det indrømmer jeg gerne. Men det er simpelthen kanon. TV stationen Fox aflyste dog serien allerede efter 14 afsnit, hvoraf kun de 11 var nået at blive vist, så noget tyder på, at de smarte pengemænd hos Fox ikke er enige med mig. Men dem om det.
Kult Men så skete der det, der altid sker, når en sci-fi serie er skruet godt nok sammen. Det gik hen og blev kult. Det fik Fox til at vise de sidste tre afsnit af serien, og det hele blev udgivet som en DVD boks.
Så blev det endnu mere kult.
I 2005 blev der så lavet en rigtig film, Serenity, som skulle samle alle de løse tråde op og afslutte historien. And that’s it. Der findes kun de 14 afsnit og én film.
Og hvor kommer Google så ind i billedet? Jo, i Firefly, som jo alt andet lige indeholder en del high tech gadgets, selvom folk går klædt som cowboys, kan man sende hinanden waves. Waves er ikke bare emails, men mere en sammensmeltning af emails, live chat, multimedier… you name it. Et navn og koncept som Google indførte for ikke så forfærdeligt længe siden, med deres, ja, Google Wave. Det blev vist aldrig rigtig nogen succes for Google, men Firefly, bliver mere og mere en succes som tiden går. Og det er rigtig kult
Ja, du har jo nok opdaget det. Men kolonnen i venstre side måtte lade livet, så der blev mere plads til det essentielle. Mere plads til at revse venstrefløjen. Mere plads til at sætte alting i rette perspektiv og mere plads til livets krydderier, såsom specialøl, smukke kvinder og god metal (IKKE at forveksle med øl, fisse og hornmusik).
Ja, og så kan du klikke på billederne ovenover og få dem blæst op i fuld skærm. Nice plugin jeg har installeret der, hvis jeg selv skal sige det.
Derudover er afstemningen jeg før havde røget i svinget, men til gengæld kan nu synes godt om mine indlæg direkte på Facebook via linket herunder. Og det gør du! Altså synes godt om det
Sådan, Jans Skarpe er trådt ind i bredformat. Opfør dig ordenligt, spis sundt og tro på dig selv. YEAH!
Kan du huske spillet FarCry? Fantastisk spil med onde videnskabfolk, muterede aber, Planer om world domination og en gammel CIA agent (dig), der skulle løse alle problemerne på en række tropiske paradisøer i Stillehavet. Et spil der satte et hav af nye standarder indenfor stort set alt, hvad man kan sætte standarder indenfor i spil verdenen.
Så kom Crysis. Et spil fra samme spilskabere, hvor nogle onde aliens var styrtet ned på endnu en tropisk paradisø i det sydkinesiske hav… og et hold elitesoldater (deriblandt dig) blev landsat for at rydde op og få fingre i nogle aliens og deres teknologi… og helst før nordkoreanerne. Det gik ikke sådan helt efter planen… så nu kommer 2′eren
New York er nok verdens mest uheldige by. I hvert fald i film, TV og spil verdenen. Først King kong, så Godzilla, Flodbølger, Sarah Jessica Parker og nu dette her!
Meeeen, det er ligesom om at den trailer er meget kraftigt inspireret af traileren fra verdens bedste spil – Fallout 3. Døm selv.
Og nu vi så er ved Fallout – så kan jeg vist godt love for, at jeg til efteråret skal igang med den her:
Danskernes yndlingsmantra: “Tag fra nogle andre… jeg ska’ ha’, andre må betale!”
Derfor er det jo egentlig nærmest genialt, når man nu vil skære i børnechecken. For så hyler alle børnefamilierne. Lige fra dem, der kun har ét barn, til de avlskvinder, der forsøger at stille med eget fodboldhold, incl. udskiftningsspillere.
Og hvad sker der så? Jo, så sker der naturligvis det, der altid sker. Børnefamilierne mener at nogle andre skal betale. Og vupti… så er der stemning for at gøre op med efterlønnen
Der er måske håb endnu for, at vi kan få afskaffet begge dele? Måske vi kan få gjort helt op med omfordelingscirkuset? Ah ok… træerne vokser alligevel ikke helt ind i himlen… desværre.
Man kan sige meget om tyskerne. Men enten er de igang med at overtage verden, eller også planlægger de at gøre det! I går var en havnekaj i Skive nær blevet brohovedet til den næste tyske invasion – anført af Rammstein. Det er der nok ikke mange militærstrateger, der havde anset for muligt… men det skal vi ikke snakke om nu
Med vanlig tysk præcision blev der på slaget 22:30 sparket gang i völker festen på denne lettere kølige aften i Skive. Der gik nu ikke mange minutter før vi havde varmen. Hvis ikke det var af at hoppe og skråle med, så var det de helt vilde pyrotekniske effekter, som Rammstein var troppet op med. De forreste rækker må have svedent hår i dag… vi andre blev bare lettere grillet af varmen
I halvanden time overvejede vi alle sammen tysk statsborgerskab mens Rammstein holdt takten med militær præcision. Der var sgu styr på lortet. Rammstein marcherede tungt gennem hele repetoiret fra nyt til gammelt, og vi marcherede med. Og råbte slagsange! For sådan føles Rammstein ofte… som en god fodboldslagsang, man bare ikke kan holde op med at synge. Der var kun et par af de nye numre, vi godt kunne have undværet til fordel for et par flere af de gamle klassikere. Men det er nu en mindre ting. Vi var vidne til et kanon sceneshow og fuld skrue fra start til slut. Rammstein sparkede røv og vi sagde, Danke… Wir wollen mehr!!
Ekstranumrene bød på “Sonne”, “Haifish” og “Ich Will”. Vi var heller ikke gået hjem før vi havde hørt disse numre, så det var meget heldigt. Under nummeret “Haifish” var Flake (ham der spiller keyboard) ude at sejle i en gummibåd… i menneskehavet. Kanon gimmick
Det er med sikkerhed ikke sidste gang jeg har set Rammstein live. Det var en kanon oplevelse.
Seneste kommentarer