Ævle-kævle partiet

Socialkammeraterne kan bare ikke lade være med at ævle og kævle med hinanden for åben skærm 🙂
Det er selvfølgelig fint for os, der synes den siddende regering gør det glimrende. Men det er da utroligt de ikke selv fatter det. Specielt synes jeg det vidner om fuldstændig mangel på forståelse for, at hvis man skal nå nogle resultater, så er man nødt til at trække i samme retning.

Så nu vælger en af partiets markante profiler at trække sig, fordi hun er uenig med partiformanden (kvinden). Det er for mig at se da også det eneste rigtige at gøre. Hvis ikke man kan stå inde for de ting der sker i partiet, så find noget andet at give dig til.

Jeg har fuld forståelse for, at man kan være uenige omkring linjen, ledelsen, politikken og alt muligt andet. Men den slags må nødvendigvis forblive internt i systemet. Ud-af-til er man sgu nødt til at stå sammen om de beslutninger der tages. Alt andet skaber uro. Og det er det som Socialkammeraterne tilsyneladende ikke fatter.
Formanden har fattet det, og forsøger at få diverse kritikere til at holde op med at kæfte op i medierne i tide og utide. Men jeg tror hun taler for døve øren.

Det korte af det lange er, at Socialdemokraterne er bedre stillet uden Sandy Brinck, og Sandy Brinck er bedre stillet uden Socialdemokraterne. Men uha… det kan man jo åbenbart ikke sige højt. Så nu er de første røster omkring skift af ledelsesstil allerede fløjet rundt til højre og venstre. Det bliver spændende at se om ikke Fogh’s udtalelse om dårlig ledelse i partiet kommer til at holde stik, eller om der er “nosser” nok i den nye formand til at sige: “Sur røv for jer… stilen bliver ikke ændret!”

Leave a Reply