Dog skal vi lige hold for øje, at der ikke er nogen tvivl om, at CO2 er en drivhusgas, og at alt for meget CO2 er skidt.
Det springende punkt er, om den menneskeskabte CO2 er et problem. Det er vi så nogen der mener den ikke er, mens flertaller har vedtaget, at det er den.

Foruden det er der en Americansk underskrift samling for forskere med PHD grad og lignende på over 31000 underskrifter imod at CO2 har noget med klimaet og gøre.

Foruden det er der ingen klimaopvarming, de sidste 7 år er tempreturen faldet og de næste 30 år skulle dette foresætte. De næste 100 år ser det ikke ud til at vi har nogen global opvarmning overhovedet i vente…

CO2 har intet med global opvarmning og gøre men er derimod godt for træer, planter og afgrøder idet en af de bærende ting for dem er CO2 og gør faktisk bare at de vokser hurtigere.

Puha…. Vandstanden skulle være den samme og altså ingen stigning overhovedet!

Det fedt at Climate-gate skete, ikke at vi alle hoppede med på vognen om global opvarmning, der er jo nogen af os der stadig viste hvad det hele gik ud på, men Climate-gate har virkelig hjulpet disse synspunkter på vej ud til de store masser.

Penge, Magt og en Verdenregering er i få ord udtalt om hvad det vitterligt handler om.
Jeg er også forbavset over ikke og have set noget som helst om Climate-Gate især nu hvor hele verden snakker om det… Vi er landet der holder klima mødet og så fortæller vores medier ingengang om Climate-Gate??? Jeg vil nærmest påstå at Climate-Gate var skyld i at aftalen ikke blev til mere end den blev, gudskelov.

Men stadig har vi jo en aftale som lande kan melde sig til, og det gør Danmark jo nok!!!

Anyway, der er meget og sige, og jeg skriver som jeg snakker og må hellere se og stoppe

Men det er fedt nok med noget god debat.

Jeg vil bede dig kaste et blik på figuren i følgende link

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Climate_Change_Attribution.png

Den øverste del af figuren viser en “klima-model” der indeholder 5 forklarende variable. Som det fremgår har modellen en ret overbevisende forklaringsevne. Der er næsten ingen forskel mellem forventede og observerede værdier. Der er således en ret god forståelse for virkningen af de forskellige faktorer. Selvfølgelig er der en residual variation – det er der altid i den slags modeller. Men taler vi om videnskabelig evidens ud fra statistisk sandsynlighed, er jeg faktisk overbevist om at vi har at gøre med en model der ligger i toppen når vi sammenligner med andre “videnskabelige kendsgerninger” – og bestemt indenfor et 90% konfidensinterval – hvis ikke 95%.

Spørgsmålet om hvorvidt vi skal behandle datteren vedrører styrken af evidens for konsekvenser og omkostninger ved behandling. Det er jo så faktisk en anden ligeså omfattende diskussion.

Lad mig tage et par eksempler.

Eksempel 1
Temperaturen stiger (siger de). Det medfører at isen smelter, som igen medfører at vandstanden i havet stiger. Det er skidt (for nogen).

Men hvis temperaturen stiger, så stiger også fordampningen fra havene. Det øger mængden af vand i luften, som igen øger mængden af skyer. Flere skyer betyder mere refliktion af sollyset som i sidste ende er med til at regulere temperaturen ned igen.

Jeg tror ganske enkelt ikke på, at nogen meteorolog kan fortælle mig, hvad konsekvenser denne ene mekanisme alene har på global skala. Selv ikke inden for et 95% konfidensinterval.

Eksempel 2
Faktum: Det meste CO2 er opløst i havet eller bundet i klipper. CO2 i atmosfæren er i kemisk ligevægt med CO2 opløst i havet.

Mere CO2 i atmosfæren -> temperaturen stiger -> is smelter -> mere vand.

Mere vand… jævnfør Le Chateliers princip vil ligevægten forskydes og CO2 trækkes fra atmosfæren og ned i vandet. Altså mere vand = CO2 trækkes ud af atmosfæren -> nedkøling.

Le Chateliers princip er temmelig godt forstået så her er der måske en chance for, at en fysisk kemiker kan regne noget brugbart ud på global skala indenfor 95% konfidens. Måske!

Jeg kunne sikkert blive ved
Men min konklusion er bare, at selvom man måske synes, at de enkelte elementer i klimadebatten er til at forstå, så griber de alle ind i hinanden på mere eller mindre åbenlys vis og komplicerer tingene lidt mere end hvad godt er.

Og så tilbage til min fiktive datter med en endnu mere fiktiv sygdom omskrevet, så det passer til klima debatten. Så ser scenariet vel nogenlunde således ud:

Lægehold A: Vi har nogle teorier om at hun fejler et eller andet. Der er åbenlyse huller i teorierne, som de ikke kan forklare. Hun er måske lidt rød i kinderne.

Lægehold B: Vi ser intet reelt problem. Ingen grund til at gøre noget. Eventuelt holde opsyn med kinderne for at se om hun bliver rød over hele kroppen.

Mjah – så anhænger det jo ligesom af hvad kuren er. Hvis det drejer sig om at give hende et skud i røven med noget medicin og så er vi “på den sikre side”… så hey.

Men hvis kuren indbefatter at amputere begge hendes ben og begynde at køre i elbil… så nej. Så får hun sgu lov at være rød i kinderne!

Man vil aldrig nå en sikkerhed på 100%. Indenfor statistik som mange videnskabelige “kendsgerninger” baseres på, er den accepterede usikkerheden for en kendsgerning typisk fastsat til 5 %. Det er lige omkring dette usikkerheds-niveau at klima-problemet vurderes til at være.

Eksemplet kræft er arbitrært og du kan udskifte X med hvilket som helst, der passer dig bedst. Tag en (evt) hypotetisk sygdom der indebære samme usikkerhed som klima-problemet. Ville du behandle din datter, eller tage chancen?

Nu mener jeg ikke du kan sammeligne kræft og global opvarmning.

Kræft er rimelig godt forstået rent medicinsk. Så der kan næppe være så meget at rafle om. Enten har du det, eller også har du det ikke. Og konsekvenserne ved at have kræft er vist også temmelig veldokumenterede.

Problemet med klimaforskningen er lige præcis, at intet er specielt godt forstået. Klimaet er en temmelig kompleks størrelse, og konsekvenserne ved at stigning i middeltemperaturen på – say 2 grader – er overhovedet ikke givet.

Det er ikke bare min påstand, at der findes klima skeptiske forskere. Der findes endda et par prominente danskere af slagsen. Bjørn Lomborg som den ene og Henrik Svensmark som den anden. Sidstnævnte faldt vist endda om på live TV i går aftes.

Svensmark er netop kendt for at have observeret en tæt korrelation mellem kosmisk stråling og skydannelse (og dermed indirekte opvarmning af Jorden). Ikke overraskende er hans konklusioner ikke blevet vel modtaget af “den etablerede elite”.
http://en.wikipedia.org/wiki/Henrik_Svensmark

Der er – som nok er det bedste argument – observeret global opvarmning på Mars. Og vi kan vel forhåbentlig godt blive enige om, at det ikke er vores skyld? Underligt nok, så blev dette faktum heller ikke så godt modtaget, da det også stred lidt for meget imod den nye grønne øko-religion. Og det var endda helt tilbage i 2007.
http://news.nationalgeographic.com/news/2007/02/070228-mars-warming.html

På det temmelig meget omtalte klimatopmøde i disse dage har der faktisk været møder mellem klimaskeptiske forskere. Hvor meget har du hørt om dem i tv? Jeg hørte en lille notits i en nyhedsudsendelse forleden aften. Men set i forhold til hvor massivt den fremherskende religiøse overbevisning promoveres, så må det vist siges, at begge parter IKKE har samme eksponering i medierne. Sikkert fordi det sælger flere aviser at råbe: “Dommedag…” end at råbe: “Nothing is happening!”

Derimod tror jeg ikke helt på den om at der er ligeså mange videnskabsmænd som er klima-skeptikere. Det kan godt være at de ikke har fået fair medietid og at climate gate skandalen har afsløret nogle grimme sider af forskningens ensidighed.

Men selv det taget i betragtning tror jeg stadig at der er størst videnskabelig konsensus om at problemerne er menneskeskabte. Og derfor er vi nødt til at tage det alvorligt.

Hvis du havde en datter der fik at vide af lægen at hun havde kræft ville du måske søge second-opinion. Lad os antage at du spurgte 100 læger og 90 af dem sagde hun havde kræft og at der skulle gøres noget nu. 10 Mener til gengæld ikke det er helt sikkert. Ville du da gøre noget, eller tage chancen?