De ledige må flytte

Altså flytte sig efter arbejdet.

Nu i disse dage hvor ledigheden er den laveste i 600 år (som en kollega sagde i telefonen i går), så er der endnu engang snak om, at de ledige skal flytte eller pendle urealistisk langt. Og hver gang den debat kommer op bliver jeg harm. For de der udtaler sig er typisk nogen, der tydeligvis betragter folk som arbejdskvæg, der kan genes der hen, hvor de passer ind i vedkommendes kram.

Realistisk set kan vi naturligvis ikke alle sammen bo og arbejde inden for Ringgaden i Århus. Den illusion er der mange – specielt nyuddannede akademikere – der lider af. Men det er en anden diskussion.

Når jeg selv har valgt at bosætte mig her hvor jeg har, så er det en nøje kalkuleret vurdering. Jeg pendler nemlig gerne en time hver vej til mit job inde i Århus midtby. Desuden bor jeg på den måde stadig i nærheden af “alting” – uden at huspriserne er helt sindsyge.
Og det er der mange der gerne vil.

Der er derimod ikke særlig mange, der vil bo ude på Lars Tyndskids Mark i vestjylland. Personligt kunne jeg aldrig nogensinde finde på at flytte til hverken Struer, Ringkøbing eller Nordborg. Aldrig!
Og det ændrer ikke noget, at man truer med at smække kassen med dagpenge i.

Hvis jeg skal tolke ud fra den demografiske fordeling i Danmark, så er jeg ikke den eneste, der har det på den måde. Derfor mangler de folk i yderområderne. Så måske de skulle overveje, at flytte virksomhederne lidt tættere på civilisationen?

Alle forsøg – direkte eller indirekte – på tvangsflytning af arbejdskraften er dømt til at fejle. Sibirien blev jo heller aldrig et populært sted at arbejde uanset hvor mange man flyttede derud… vel! 😉

Leave a Reply