Dust Devil

Nu er det jo forår… og derfor skal det være varm og tørt. Så kan man nemlig lave dust devils. Det er en slags minitornadoer, som hvirvler støv op i atmosfæren.

Da jeg skrev speciale var der meget snak om, at det netop var fænomenet Dust Devils, der på Mars var den dominerende mekanisme til at hvivle det røde Marsstøv op i atmosfæren. Fænomenet er velkendt på Jorden, men man havde aldrig observeret det på Mars direkte.

Siden har NASA jo som bekendt sendt flere sonder og små biler til Mars. Og de fotograferer på livet løs. Så nu er der ikke længere nogen tvivl om, at dust devils eksisterer i bedste velgående på Mars.

Martian Dust devil

Billedserien viser hvordan en dust devil opstår og vokser sig større og større mens den bevæger sig forbi Spirit Roverens navigations kamera d. 26. maj 2005 i Gusev Krateret på Mars. Det er så først nu JEG har opdaget dette på NASA’s hjemmeside… så derfor er jeg lidt bagefter med denne nyhed :-)

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>