En æra er forbi…

Tour-kongen over dem alle trækker sig ubesejret tilbage!

Det er altid en underlig fornemmelse når Touren er ovre. Nu havde jeg – og mange andre – lige vænnet os til, at hver dag bød på nye dramatiske udfoldelser på de franske landeveje. Og så lige pludselig er de færdige – og vi tvinges til en kold tyrker rent cykelmæssigt.
Jeg har længe haft det sådan, at sommeren først rigtig startede når der var Tour på TV2. Og når Touren var færdig, så er sommeren også forbi.
Men i år er sommeren mere end forbi, for Armstrong trækker sig også tilbage. Så er der nok en masse der vil sige, at næste år bliver Touren spændende og hvad har vi? Det er muligt at vi ikke på forhånd ved hvem der vinder – til gengæld tvivler jeg også på, at nogen er “tronfølgerne” kan vinde lige så overbevisende som Armstrong har gjort det. Og hvis der er noget jeg hader, så er det når fedtspillerne vinder!

Så lad mig lige dvæle lidt ved Armstrong. Jeg har alt mulig respekt for den mand. Han er den fysiske manifestation af vilje! Han er beviset på, at hvis man virkelig vil noget, så er intet umuligt. Og han er ikke ræd for at vise, hvem der er bedst. Med eller uden sit hold, har han gang på gang vist, at de bare ikke kan knække ham. Det er sgu det stof, en Champ er lavet af!

Det billede vil jeg så lige lade stå lidt – og tjene som inspiration til min egen træning i efteråret 🙂

Leave a Reply