Så er der dømt sommer solhverv. Det sker jo hvert år omkring d. 21 eller 22 juni, at årets længst dag oprinder. Og det markerer rent faktisk overgangen til sommerperioden. Ligeledes markerer vinter solhverv overgangen til vinterperioden. Halvvejs mellem de to har vi forårs- og efterårsjævndøgn, der henholdsvis markerer forårs- og efterårsperioden.
Så bedre anledning til at få et par ting på plads kan jeg ikke komme i tanke om 
Som mange fejlagtigt tror, så er det ikke jordens afstand til Solen der er afgørende for årstidernes skiften. Det er jordens hældning i forhold til Solen. Faktisk er jorden tættest på solen omkring d. 2. januar, og længst væk omkring d. 4. juli. Men jordens rotationsakse hælder ca. 23.5 grad i forhold til lodret, og det betyder, at når vi på den nordlige halvkugle har sommer, så vender “toppen” af jorden ind mod Solen. Om vinteren vender vi væk fra Solen, hvilket forklarer hvorfor der så er sommer på den sydlige halvkugle.
Ligeledes, så varmer Solen ikke atmosfæren op direkte. Solen varmer jorden og vandet op, som så genudsender infrarød stråling, der varmer atmosfæren op. Samtidig, så har vand en relativ stor varmekapacitet. Det betyder, at der skal meget energi til at varme vandet op, og når det så endelig er blevet varmt, så holder det på varmen længe. Og hvad betyder det så?
Det betyder, at vi i Danmark har det forholdsvist koldt i foråret, fordi havet omkring os er “pissekoldt” fra vinteren. Til gengæld har vi så også forholdsvis mildt vejr til langt hen i december, fordi havet omkring os er “varmt”.
Så kan I tænke lidt over det mens I nyder Solen på denne årets længste dag… hvis I altså kan se den for skyerne. Ellers kan I kigge på animationen nedenunder, der viser Solen når den laver en såkaldt coronal mass ejection – alt den smider en masse stof ud i rummet.
(Jeg har set Solen i dag… for jeg har været ude at flyve 
)
Seneste kommentarer