Især synes jeg at råd # 1&2 virker så super logiske og alligevel så geniale det jo næsten gør ondt.

Ja, resultaterne af beslutninger bliver helt klart målbare.
Men for at køre så benhårdt som forretning, er man også nødt til at anlægge et lidt kynisk syn på medlemmerne. Og lige netop den del, tror jeg at mange foreninger vil strande på, da man mange steder jo ser medlemmerne som sine venner.
Og kører man forretningsmæssigt, så skal man også være klar over at der ind imellem skal træffes beslutninger som ikke alle “vennerne” bliver lige glade for.

Jeg har haft diskussionen omkring f.eks. vore gradueringer, hvor vi selv stiller med et dommerpanel, som afgør om medlemmer består deres bælteprøver.
En udenforstående mente at selvfølgelig lod jeg da så mine medlemmer bestå, for ellers meldte de sig jo ud af klubben, og så stod jeg der uden medlemmer.
Han var fuldstændig himmelfalden, da jeg forklarede ham at jeg da ind imellem dumper elever. Selvfølgelig kan jeg risikere at miste et medlem (eller en ven) her og nu, men til gengæld bevarer jeg en vis standard i klubben som helhed. Og på sigt giver det flere medlemmer, end det medlem som smutter her og nu.
Det kom helt bag på fyren at man kunne se SÅ forretningsminded/kynisk på at køre en forening, fremfor at forsøge at holde sig gode venner med alle de medlemmer man allerede har.

Hvis man fra starten lægger den linie, så er det intet problem. Men jeg kan forestille mig at en omstilling, ude i eksisterende foreninger, kan give nogle dønninger.

Vi ER benhårde i vores politik i klubben, og selvom der ind imellem smutter nogle potentielle medlemmer, fordi vi ikke er villige til at gå på kompromis, så får vi mere og mere succes.
Vi kan jo se direkte på medlemsantallet, på de timer det enkelte medlem lægger i træningslokalerne, på deltagelsen i sociale aktiviteter, og selvfølgelig ikke mindst på klubbens økonomi, at vi gør det rigtige.

Men eet af kernepunkterne her, er altså også at klubbens bestyrelse er ENIGE om hvordan tingene skal køre.
Hvis man sidder med en bestyrelse hvor halvdelen er hårde i politikken, og den anden halvdel gerne vil tilfredsstille alle, så fungerer det ikke.
I det øjeblik bare nogle få forslag fra den målrettede side bliver skudt ned, og mæhæ’ernes politik skinner igennem, så vil klubbens ledelse fremstå som værende famlende og usikre.

At køre klubben så målrettet og stilsikkert, og samtidig have en sund forretning, er for mig en fornøjelse.
Og skulle jeg en dag stå uden et arbejde, så ville jeg ikke være usikker ved at starte et lille firma efter samme overordnede model.

Godt eksempel med Amanogawa – vær du lykkelig for at du ikke skulle bruge tiden på ældrecentret