Fakultetsprisen til min gamle forelæser

Torkild Andersen er blevet belønnet med Fakultetsprisen for sit livslange arbejde på Aarhus Universitet. Jeg havde ham i sin tid til videregående atomfysik og han var uden tvivl en af det bedste undervisere det naturvidenskablige fakultet havde i min tid. Specielt dette uddrag rammer meget præcis:

Som underviser er Torkild Andersen kendt for sit store engagement, både som forelæser som vejleder. Han er legendarisk for sin omsorg for sine studerende (og for den sags skyld også for sine kolleger), såvel fagligt som personligt, og Torkild Andersen har ofte grebet ind i sager, der truede med at udvikle sig uheldigt for personer, han følte sig ansvarlig for.

Jeg har aldrig oplevet andre undervisere der tog sig så meget tid til at sørge for, at alle forstod hvad der foregik. Det var på alle måder en fornøjelse at komme til hans timer. Han sørgede også for, at jeg til min hovedfagseksamen fik en artikel i krydsfeltet mellem atom- og astrofysik. Det kunne vi jo ligeså godt som alt andet sagde han, og han viste jo hvor jeg var på vej hen studiemæssigt.

Alt i alt en stor personlighed og inspirationskilde i min tid på universitetet.

Leave a Reply