I disse dage har jeg god tid til at spille lidt computer og jeg har derfor anskaffet mig Fallout 3.
Det er intet mindre end et genialt spil!
Forestil dig fremtiden som man i 50′erne mente den ville komme til at se ud. Tænk på “Duck and Cover“; tænk på atomdrevne cadillacs; den lykkelige kernefamilie i forstæderne og gammeldags kønsroller og en robot til at gøre rent i huset. En sådan fremtid er lagt i ruiner af atomkrigen, og Washington D.C. er reduceret til et radioaktivt ødeland beboet af nomader, mutanter og almindelige mennesker, der bare forsøger at overleve.
Og det er i dette miljø du skal kæmpe, snakke, hjælpe og opdage dig frem til, hvorfor din far flygtede fra Vault 101, en af mange bombesikre bunkere, som folk overlevede krigen i. Spillet er 3D shooter, rollespil og eventyr i ét. Det er kæmpe stort og detaljerne er enorme. Det samme er antallet af mennesker du kan møde og snakke med. Og der er ikke nogen slagen vej du skal tage igennem spillet. Det er genialt… det fik jeg vist nævnt. Det er ubestridt det bedste spil i meget, meget lang tid.
Du kan læse et mere dybdegående review her:
http://pc.ign.com/articles/924/924346p1.html
Seneste kommentarer