Bare fordi vi er nogen, der går ind for konsekvenspædagogik, så er der ikke nogen lighed mellem os, og at en diktator i 30′erne og 40′erne slog en masse uskyldige mennesker ihjel.

Det kræver mere end en almindelig hashtåge at få kædet de to ting sammen. Ene og alene fordi vi for det første ikke har nogen diktator, og for det andet fordi, I ikke er uskyldige!

Få hovedet ud af røven, tør øjnene og fat, at man ikke kan rende og smadre andre folks ting bare fordi man ikke kan få sin vilje.

Men – som jeg vist har nævnt afskillige gange før – så hopper kæden af, når dem der mener noget andet synes de er i deres gode ret til at hærge, plyndre, afbrænde og voldtage fordi de ikke kan få deres vilje.
Hvis ikke man har lært hjemmefra, at man altså bare ikke kan få sin vilje hver eneste gang, så mener jeg man har en ganske alvorlig opdragelsesmæssig brist. Derfor ser jeg intet problem i at skære hele banden over en kam.

Jeg er personligt også helt vild utilfreds med mange ting i dagens Danmark. Men derfor brænder jeg sgu da ikke naboens bil af, eller smider brosten gennem ruden til den nærmeste McDonald. Jeg har heller ikke plyndret lokalbrugsen. Og derfor har jeg heller ikke smidt hverken brosten eller molotov cocktails efter politiet.

Det er der ligeledes mange fra den førnævne gruppe med opdragelsesbrister, som synes er helt fine metoder til udtrykke deres utilfredshed på.
Det er det IKKE!
At de synes det vidner så bare om endnu dybereliggende opdragelsesmæssige brister.

Du må mene og tro lige hvad du har lyst til. Du må også give udtryk for din utilfredshed gennem de kanaler der nu engang er til rådighed. Du må endda være ventreorienteret. Jeg er personligt ligeglad. Men du må fandme lære at indordne dig under de demokratiske spilleregler der nu engang eksisterer i et civiliseret samfund. Længere er den ikke.

Empati? Har jeg godt nok skrevet at jeg har det? Det må i så fald være en fejl.
Men jeg kan i hvert fald love for, at mit bjerg af penge ikke eksisterer. Det har den hylende orkan kaldet “Skat” nemlig eroderet ned til en lille sten.

At beskylde nogen for at have fejlet som forældre er en kvantitativ generalisering, og skyldes netop mangel af en hel del refleksion, empati og at kunne acceptere at folk værdsætter forskellige værdier.
Det passer ikke at den eneste gode borger er den, der sidder på sin kontorstol og blidt tolererer at man ikke må eller skal protestere mod noget, man er utilfreds med – medmindre det drejer sig om penge.

Jeg kan – til en vis grad – acceptere at folk forguder Fogh, men der er ikke noget respektabelt i at fordømme eller triumfere over minoriteter og subkulturer, der knuses. Betyder den liberalt talte lighed, at vi alle, holdningsmæssigt, skal ligne Jan, fordi et lille flertal har besluttet det, eller bare holde kæft og smile indbydende til den borgerlige regering?
Du har måske for meget med din pæne IT-uddannelse og et bjerg af penge. Men husk lige at selv ikke politibrutaliteten hører hjemme i den liberale utopi, ergo må den bekæmpes.

Og til sidst – til Sven. Dit cykeleksempel på moral som resultat af bodega-forældre gider jeg ikke engang kommentere på. Jeg ville dog gerne vide, hvor i alverden du har fundet belæg for sådan en fordom?

1. “måske er de farlige, måske er de ikke farlige”
2. “langt, langt størstedelen er ikke farlige.”
3. “de vil bare have et ungdomshus.”
4. “det er ikke en ensartet gruppe.”
5. “de søger ikke konfrontation”
6. “de giver jo bare udtryk for deres frustration.”
7. “det er deres ret.”

Disse afslørende udtalelser taler vist for sig selv.

Der findes andet i DR end tv-udsendelser.