Heavy afslapning 4

Intelligente mennesker slapper af med heavy metal. Det viser en ny undersøgelse. Og det er rigtigt. Det kan jeg bekræfte :mrgreen:

Mange plejer ellers at sige til mig, at de ville få stress hvis du skulle høre på sådan noget larm. Men det må jo så være fordi, de er uintelligente. Oh man… jeg kan få meget sjov ud af denne undersøgelse, som er lavet af en gruppe engelsk forskere.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at der faktisk er en stor del af de studerende på universiteterne der lytter til heavy metal. Så der må jo være noget om det. Hvad siger I Thomas? Mohn? Mazz? andre?

Her er artiklen fra dagens B.T. Online:

Begavede studerende slipper af med depressioner og andre negative følelser, hvis de slipper aggressionerne løs til heavy metal.

Høj, hård, aggressiv musik er vejen frem, hvis man skal afreagere. Musikken virker nemlig forløsende for folk, der er under hårdt pres og i farezonen for depressioner.
det skriver Dato mandag.

Engelske forskere har undersøgt begavede elever i alderen 11 til 18 år, og resultaterne viste, at de unge, der ofte var under et ekstra pres, brugte musikken til at koble af med.

– På den måde er det muligt at glemme presset over at være begavet og talentfuld i en periode ved hjælp af musik. En af eleverne sagde, at begavede elever muligvis er underlagt et større pres end deres jævnaldrende, og de bruger derfor musik til at komme af med de negative følelser, siger Stuart Cadwallader til sciencedaily, der sammen med professor Jim Campbell fra Warwick University, står bag undersøgelsen.

Eleverne i undersøgelsen var ikke nødvendigvis fan af heavy metal musik, men brugte alligevel den aggressive musik til at stresse af med. Det forstår musikanmelder Steffen Jungersen godt.

– Det er klart, at heavy metal er godt at afreagere til. Det er jo på grund af kraftudtrykket. Men alle former for musik er jo en form for afløber og udløsning, der er bare forskel på graden af stimulering, siger Steffen Jungersen.

Det er dog ikke kun heavy metal, der fungerer som terapi.

Musikkens virkning på følelserne har længe været et terapeutisk værktøj.

-Musik er det samme som sprog. Det skaber følelser, og man er bliver forført af musikken, som man kan blive mødt og afledt i. Det karakteristiske er, at der ikke er nogen enstydig betydning. Der er meget større rum for, at den enkelte kan tolke det, siger Inge Nygaard Pedersen, leder af Musikterapiklinikken.

Børn bliver nemlig meget tidligt påvirket af musikkens evner til at berolige.

– Der er en grund til, at man bruger vuggesang. Man bliver kærtegnet af musikken uden at blive fysisk berørt, siger Inge Nygaard Pedersen.

4 thoughts on “Heavy afslapning

  1. Skriv noget... LabRat 26. mar 2007 13:48

    He he ja det er en god undersøgelse…

  2. Skriv noget... Mohn 26. mar 2007 13:52

    Jamen, det lyder da meget fornuftigt… Jeg blev faktisk også overrasket over, hvor mange der havde samme musiksmag som jeg, da jeg begyndte på uni… Det var dejligt nemt at finde nogen at gå til koncert med 😈

  3. Skriv noget... Thomas 27. mar 2007 7:41

    Åh ja, heavy er godt 🙂
    De to herrer fra Mythbusters viste jo også i et tidligere afsnit, at planter gror bedre ved høj heavy, så jeg er ikke overraskert 🙂

    Kender i hvert fald godt følelsen af at have fået “renset sjælen” efter en ordentlig omgang høj heavy.
    Tilsvarende følelse kan også opnåes ved høj klassisk musik….Men almindelig mainstream popmusik er da til at få depressioner af *S*

  4. Skriv noget... Moar 27. mar 2007 8:11

    Jeg ville sgu få rigtig, rigtig meget, langvarig stress, hvis jeg skulle høre på det ballade.
    Nej, må jeg så be´ om meget højt New Orleans jazz. Det ved man da, hvad er. Eller irsk folkemusik. Kom så igen!!!!!!!!:lol:

Leave a Reply