Helt ny identitet

Ja ok – jeg er ikke med i noget vidnebeskyttelsesprogram fra CIA eller noget. Men det var blevet tid til at opgradere “mig selv”. Jeg har tænkt på det et stykke tid, men skal blankt erkende, at andre ting hele tiden endte med at blive prioriteret højere.

Men godt inspireret af Martin Thorborgs peptalk (endnu en gang tak til Leif for link), blev der sat skub i mine planer om nyt design. Og så greb det jo lige pludselig om sig. Så de statiske sider har sgu også fået en overhaling.

Der er stadig småting jeg lige skal have helt tweaket så det hele bliver super perfekt… hvilket jeg vil gøre i løbet af aftenen (og natten sikkert). Men allerede nu kan jeg jo godt bede om feedback fra dig – ja dig!

Hvis du ikke orker at skrive ord i et svar på dette indlæg, så stem i det mindste øverst i venstre hjørne. Men vil jeg også gerne have dine kommentarer.

Og som noget helt nyt kan du nu også følge mig på Twitter. De sociale medier er sgu nok kommet for at blive, så lur mig om ikke der kommer noget mere her på stedet også. Pønser lidt på YouTube også. Det skal vise sig i de kommende dage, om jeg skal til at lave video og alt muligt. Men lige nu – i skrivende stund – må du “nøjes” med at følge mig på Twitter, Facebook, LinkedIn og her… der er links til hele svineriet i højre side.

Nok snak fra mig… nu er det din tur…

18 comments to Helt ny identitet

  • mor

    Gud da fri mig vel. Det er jo nok så fancy – hvis man så bare vidste, hvad de halve af ordene betød. Men nok så smart. Er det Jellingstenen oppe i højre hjørne, hi….

  • mor

    Hov, nu er der da lige en sten mere, eller?????

  • mor

    Den ser i øvrigt “mærkelig” ud. som om den står på en pæl……

  • Jan

    Det er et andet billede end i starten.

    Og den “sten” der står på en pæl er et stråtægt tag på en lille japansk skur.

  • Jeg kan godt lide topmenuen, med “jeg vil.. , jeg har ..” osv.

    Men ellers synes jeg at det nye design har fået siden til at se mere rodet ud.
    Og farvevalget får siden til at se bleg ud. Det ligner en hjemmeside for en avis.

  • Jan

    En avis eh?
    Jamen det er jo også her du skal have alle dine nyheder ;-)

    Jeg har nu selv overvejet om jeg skulle fedte lidt med farverne – men har indtil videre ikke gjort noget. Det kan også hurtigt blive lidt for flower-power-agtigt.

    Forslaget er noteret… nu får den lige lov at boble lidt.

  • :)
    Ja, lidt farver ville da hjælpe.

    Og hvad er der blevet af den lille Nike løbefætter ?

  • Jan

    Nike+ “løbefætteren” har indtil videre måtte lade livet. Det blev lidt for meget “farver og striber og blinke blinke” synes jeg.

  • Nice med den grønne farve…

  • Jan

    Ja – det gav lige et “twist” :-)

  • Ja, det hjalp.

    Men hvis du så også giver den højre kolonne, den med “dagens nørdefoto” og tøzesnakken, en anden baggrundsfarve …. bare en lysegrå eller lysegrøn …. så bliver det hele MEGET mere overskueligt :)

  • Jan

    Rolig nu med farver og striber. Men dagens nøgenfoto… hmmm….

    HOV… det var ikke det, der stod ;-)

  • Jamen det var ikke teksten i den kolonne, du skulle ændre. Det var baggrunden.

    Nørdefoto’et og tøzesnakken er alligevel noget som ikke direkte relaterer til bloggen, og derfor kan den godt skilles lidt ud.

    Ved at give den kolonne en anden baggrund, vil folk fokusere mere på bloggen, og på den venstre kolonne, som har direkte forbindelse til bloggen.

    Iøvrigt fik den der gammelrosa tekst i tøzesnakken, det hele til at se ud som om det er hentet direkte fra singlemom.dk

    :)

  • Jan

    Tøzesnakken?
    Jeg er ikke lige med…

  • Ja, tøzesnakken …. det der twitter.

  • Jan

    Nåh Twitter.
    Mjah, jeg fristes til at sige, at som sædvanlig er du ikke med på moden ;-)

    Så mens andre (som skal forblive unavngivne her) hænger ud sammen med singlemødrerne og plaprer løs om sutter, bleskift og ømme brystvorter, så rykker vi andre på social media fronten :-D

  • Rigtig fin opdatering du har fået lavet dig her ;-)

    Dbh.
    Paw Hellegaard

  • Jan

    Tak skal du have Paw :-)

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>