
Jeg må indrømme jeg er blevet hooked på Twitter. Ikke som i afhængig med blodsprængte øjne og rystende hænder, hvis jeg ikke får mit fix. Men som kilde til hints, tricks og informationer jeg ellers ikke ville falde over. Nu vil jeg forsøge at forklare hvorfor ligesom du kan læse lidt om forskellene på Twitter og Facebook for eksempel.
Facebook er der hvor du har dine “venner”. Gamle skolekammerater, venner, ex-kærester, sportskammerater og meget andet. På Fjæsbogen skal vi være enige om, at vi er venner. Vi skal hver især godkende, at vi nu også rent faktisk kender hinanden.
Når det er af vejen har vi adgang til hinandens liv. På godt og ondt. Vi kan fordrive tiden med spil og quizzer og grine af pinlige billeder… og andre (værre) ting hvis vi gider.
LinkedIn er det samme… bare professionelt. Her skal vi også være enige om at kende hinanden og være “venner”. Forskellen er dog at vi muligvis kun kender hinanden gennem vores arbejde.
På Twitter vælger man at følge andre mennesker. Og det skal som udgangspunkt ikke godkendes. Jeg kan altså følge lige så mange folk som jeg lyster uden at kende dem. Hvis jeg mener de har noget at byde på så begynder jeg bare at følge dem. Jeg bliver deres “follower”.
Helt tilsvarende - hvis jeg har noget at byde på vil folk begynde at følge mig (de bliver mine followers).
Hvad betyder det så?
Det betyder at jeg i mit Twitter program får en konstant strøm af updates fra alle dem jeg følger. Da et update max kan indeholde 140 tegn er det ikke lange romaner der kommer. Det er hints, links og kommentarer til noget, som nogen finder interessant på nettet.
Personligt lærer jeg noget hver dag på den måde. Det er genialt. Men naturligvis kun fordi dem jeg følger kommer med interessant indspark. Hvis det hele handlede om hvad de fik til morgenmad og hvornår de skulle gøre toilet rent så var det temmelig ligegyldigt.
Heldigvis kan man jo så bare lade være med at følge de folk, der tweeter om dagligdagens trivialiteter… med mindre det er det man finder spændende. Og det giver jo Twitter en yderligere dimension. Det kan bruges af alle til alt.
Nå – nok snak om det. Du har jo ikke tid til at sidde og læse alt det her… du skal i gang med Twitter hvis ikke du allerede er det ![]()

Jeg må også indrømme jeg er blevet totalt hooked på Twitter – tror ikke der er gået en dag hvor jeg ikke har fået værdifuld ny viden ren og skær igennem twitter – viden skåret ind til benene og uden alt for meget lal.
Tabte rimeligt hurtigt interessen for facebook, og det er på nuværende tidspunkt mest af alt en adressebog for mig. Men du har ret, man skal selvfølgelig også sortere på Twitter – det er en fin balancegang, jeg følger folk fx Jeffrey Zeldman som lige for tiden ser ud til at twitter 90% om dagligdag, men damn de sidste 10% er guldkorn!
Må indrømme at jeg finder twitter lige så irreterende og ligegyldig som de sigøjnere der står på strøget med deres fugle fløjter. Er vi virkelig kommer dertil hvor vi skal informerer hele hverden om det hver gang vi begynder at støvsuge !!!! syntes det er for meget.
Hej Jan
Som du ved, er jeg med dig på Twitter – i øvrigt sammen med resten af den professionelle online verden. Jeg har indtil nu fundet freelancere, solgt varer, fået og givet hjælp samt skabt uvurderlige relationer internationalt og nationalt.
Jeg lærte hurtigt, hvem der ønskede at fortælle mig, hvornår de skulle på potten. Og så er der jo den skønne “unfollow” knap at ty til.
Lige præcis… unfollow. Det er en god knap
Nu bliver der snakket om “online verden”. Men er det ikke vigtigere at have relationer man kan ses med IRL. Kan da godt se det kan være smart til networking osv men jeg mener den værdi ting som twitter og facebook bliver tildelt er stærkt overvurderet eller måske bare fejl vurderet.
Jeg er enig i at det er vigtigt med IRL relationer og “rigtige” venner. Men jeg mener nu ikke at effekten af Facebook eller Twitter er overdrevet. Det er for mig at se forskellige områder der dækkes.
Mange af de venner jeg har på Facebook er gamle venner jeg ikke ser længere. Men på et tidspunkt i mit liv så jeg meget til dem. Gamle skolekammerater, gamle kolleger… you name it. Jeg synes det er sjovt at se hvor de er endt i verden (og livet) i dag. Men det betyder ikke at jeg nødvendigvis vil til at omgås dem regelmæssigt igen. På mange områder er vi nok vokset fra hinanden – uden at det skal lyde som et gammelt kæretstepar
Twitter ser jeg også som noget helt andet. Nemlig deling af viden og hint på kryds og tværs af folk, der ikke nødvendigvis kender hinanden.
Så for mig dækker IRL, Facebook og Twitter tre forskellige ting. Selvfølgelig er der overlap… men tilsammen giver de en masse info og input jeg nødig vil være foruden.
Nu oprettet jeg mig som twitter igår, og finder det noget rodet, men det skal jeg nok få fod på.
Jeg droppet ud af facebook, fordi at 75% af det indhold der var på siden var “venner” der bare spillet Firmville og hvor mange % lykkelige de var idag og meget anden skidt, som de syndes jeg bør holde i deres egen profil.
Så nu går jagten på at finde ud af hvor twitter passer mig.
Ja, man skal lige i gang med Twitter. Men hvis man finder nogle interessante mennesker at følge, så er det rigtig godt.
På Facebook kan du jo i øvrigt slå opdateringer fra specifikke applikationer fra. For eksempel har jeg også selv valgt, at jeg ikke gider se opdateringer fra Farmville, dagens horoskop og den slags.
Så selv mange af mine venner bruger tid på det, så “belemrer” det ikke min strøm af nyheder fra dem
@Jan
Ja du har da helt ret i at jeg kan slå opdateringer fra specifikke applikationer. jeg er så bare af den støbning at hvorfor skal jeg til at sidde og bruge tid på at blokere applikationer hvis mine “venner” kan holde det i deres egen profil, jeg mener derimod at de bør tilrette deres profil, sådan så det kun fremgår hos dem selv, her forleden brugte jeg 30 min på at sidde på afvise/blokere applikationer og meget andet.
Her finder jeg så Twitter mere oplagt, da jeg selv vælger mit indhold, jeg syndes bare jeg har svært ved at finde rundt i det.
Nu tror jeg ikke Twitter er så brugt i danmark, og jeg kan ikke rigtigt nogle danske kilder, men et hav fra US…