Janteloven lever… 17

… i bedste velgående – desværre.

Men det har jeg vist så ofte pointeret. I disse dag ævler de løs om direktørlønninger i medierne. Der er åbenbart mange, der får meget ondt i en hvis legemsdel, fordi andre får en god bonus for veludført arbejde. Den fremherskende mentalitet synes at være, at det er snyd, at nogen overhovedet skal belønnes for ekstraordinært godt arbejde.

Det ligger nok lidt mellem linjerne, at jeg er helt uenig i dette misundelsespjat. Jeg glæder mig til at det bliver mig der får bonus.

Men lad os nu lige få lidt fakta på bordet.
Den direktør der får en bonus på 5 millioner får jo ikke en check på det beløb stukket i lommen. Han får aktieoptioner. Altså han får muligheden for at købe et antal aktier i virksomheden billigt. Han skal altså af med penge!!!

Direktøren kan vælge at sælge alle de aktier lige med det samme igen – hvorved han får en stor gevinst, da han jo købte aktierne billigt. Men da han selv er ansat i firmaet, så vil han typisk ikke sælge aktierne lige nu og her. Muligheden for at købe aktierne er jo udløst af, at det går godt i firmaet, og der er derfor oplagt mulighed for, at aktierne kunne blive endnu mere værd. Så det er da bare med at holde på dem.

Så når to direktørere fra Ringkøbing Bank tilsammen får en bonus på 100 millioner – så har de ikke fået en klejne. Og så skal det holdes op imod, at alle aktionærerne i den tid de to har styret skuden, har tjent adskillige milliarder! Yes…milliarder!

Jeg kan ganske enkelt ikke se problemet. Det er fuldt fortjent at de får en sådan bonus. Jeg ville ønske det var mig… og det er ikke ment som en misundelse. Jeg ser frem til at jeg kan få nogle bonusser ind i min løn. Det ville være nice.

Leave a Reply