Jeg kan vist lige nå endnu en melding på en juleøl inden vi rykker ind i 2008 og skal til at skære ned på alle de juleøl
Denne gang har jeg fået fat i endnu en dansk øl fra Thisted Bryghus kaldet Jule Stenøl.

Det specielle ved denne øl er, at man har nedsænket 800 grader varme lavesten i ølurten. Derved karameliseres “alle de gode sager” på stenen. Derefter placerer man stenene i lagertankene og lader dem afgive det hele i løbet af de mindst 3 måneders lagring. Det er unægteligt en speciel teknik.
Selve øllet er mørkt med et vinrødt strejf i nuancerne. Skummet er beige, let prikkende og ikke særlig vedholdende.
Dog har den en skarp duft af fade, kælder og sprit. Faktisk synes jeg ikke den dufter specielt godt.
Smagen er en krydret sødme med toner af karamel og en temmelig bitter finish. Måske ikke en så underligt et resultat når nu voltmeteret viser 81V (alkohol = 8.1%).
Men alt i alt er dette en juleøl der ligger lige midt i spektret. Den er hverken specielt god eller specielt dårlig.
Seneste kommentarer