Julehvede

På denne aften må det være på sin plads med en anmeldelse af vel nok verdens bedste juleøl. Og det er jo alligevel ikke så lidt af en påstand. Men sådan er det!

Julehveden er som navnet antyder en hvedeøl tilsat jul og den er brygget på Indslev Bryggeri.
Jeg har tilladt mig ikke at skænke øllet i et traditionelt højt hvedeglas, da jeg synes smag og aroma kommer bedst til udtryk i et tulipanglas. Det skyldes sikkert udelukkende, at jeg ikke har det rigtige glas fra Indslev.

Julehvede fra Indslev Bryggeri

Øllet har en mørk rødlig ravgylden nuance og er, som hvedeøl skal være, ufiltreret.
Duften er… tjaa… den dufter af jul. Og som de skriver på bryggeriets website: “den smager som jul dufter!” Og der har de ramt sømmet lige på hovedet.

Smagen er nemlig afrundet og let fyldig. En perfekt balance mellem kanel, nelliker og den let krydrede sødme. Den føles blød i munden med et hint af kompleksitet, der sikker kan tilskrives de seks malttyper den er brygget på. Det er som jeg startede med at skrive: Verdens bedste juleøl. Ganske enkelt.

Så hermed god jul til alle jer derude, som finder vejen her forbi.

4 comments to Julehvede

  • Næh, hov! Verdens bedste juleøl er Stjernebryg fra Herslev Bryghus. Den er desværre alt for svær at få fat på vest for Storebælt.

    —Klaus

  • Jan

    Jamen det må jo så komme an på en prøve :-)

    Herslev Bryghus forhandles ifølge dem selv både i Magasin inde i Århus og i Voldby Købmandsgård (tæt på hvor jeg bor). Så den skulle da være til at støve op ;-)

  • Jan

    Så lykkedes det mig endelig at opstøve eksemplarer af Stjernebryg. Og jeg må tilbagevise din påstand Klaus ;-)

    Omend Stjernebryggen er god – rigtig god endda – så er den ikke bedre en Julehveden fra Indslev :-D

  • Jeg har ikke haft mulighed for at smage dem op mod hinanden; faktisk har jeg ikke fået en eneste af dem i år, men kvaliteten kan jo også svinge en smule fra år til år. Det er charmen ved mikrobryg. Der skal ikke megen forskel i mængden af stjerneanis, før Stjernebryggen ændrer karakter.

    —Klaus

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>