Kavalérgang til tops

Så fik den talende kavalérgang – Lene Espersen – fedtet sig til tops i det konservative folkeparti. I åbenlys mangel af bedre er det vel… hmmm… mæh!

Det er jo ikke fordi hun har glimret som justitsminister. Strafferammerne er stadig latterligt lave… og dermed er straffen man idømmes tilsvarende til grin.
For eksempel blev en mand i går idømt “hele” 60 dages fængsel. Men han havde jo også kun dræbt to personer ved at køre dem ned og efterfølgende flygte fra gerningsstedet. Dybt grinagtigt.

Jeg husker også tydeligt at Lene Espersen var imod at bankerne skulle have lov til at kameraovervåge mere. At det kunne hjælpe med at opklare bankrøverier – det betyder ikke noget. Gamle fru Jensen kunne jo føle sig forulempet ved at blive filmet på vej ind i banken – og det kan vi da ikke have.
Jeg finder det paradoksalt, at en justitsminister ikke ønsker at medvirke til at opklare forbrydelser.

I øvrigt- jævnfør overskrift på BT i dag – er i der flere og flere bankrøverier. Resultatet er, at bankerne nu overvejer at fjerne pengene fra banken og lave rene vejledningsfilialer. Alt sammen til gene for kunderne.

Nu bliver hun så ansvarlig for at alle de konservative mærkesager som formand for partiet. Hvis hun gør det lige så ringe, så venter der vel snart skattestigninger.

Eneste positive ting jeg ser er, at hun kan appellere til kvindelige vælgere. Dem der ellers ville lade sig forføre af Gucci-Helle. Ikke fordi Helle nogensinde siger noget fornuftigt, men bare fordi hun er kvinde. Nu er der så et borgerligt alternativ. Det kan vise sig at være Lene Espersens største force.

Det ser ud som om min stemme er tilbage på Venstre ved næste valg.

2 comments to Kavalérgang til tops

  • Haha, hvor er det bare en genial side du har! Det er bare de fedeste blogs du skriver. Respekt!
    - og til dette indlæg vil jeg blot sige, at jeg er dybt enig med dig! Jeg synes også, at det er helt ude i skoven, med alt det her med kriminalitet, og straffene dertil. ÅÅåh, hvor er det sørgeligt. “Den talenede kavalérgang” er absolut heller ikke noget at råbe hurra for, efter min mening :)

  • Jan

    Hej Jessie og tak for rosen :-)

    Godt at høre, at der også er kvinder der ikke lader sig forblænde af Lene Espersen og hendes ordgejl.

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>