Berømt lille russisk hund, og første levende væsen i rummet. I dag – d. 3. november - er det præcis 50 år siden hun blev sendt ud i rummet med Sputnik 2.

Meget information fra det gamle Sovjet er enten ikke tilgængeligt eller også er det mildest talt upålideligt. Derfor har der også været en del gåder og konspirationsteorier om hvad der egentlig skete med hunden. Men så vidt vides – ifølge en af de oprindelige russiske forskere der var med dengang, så døde Laika 5-7 timer efter opsendelsen pga. stress og overophedning.
Spuknik 2 blev bygget på få uger og det var i øvrigt aldrig meningen, at den skulle bringes tilbage til Jorden. Så man havde planlagt at aflive Laika efter ti dage med forgiftet mad. Det kom det så aldrig til.
Noget gik galt kort efter opsendelsen, og det forhindrede temperaturregulatoren i at fungere korrekt. Der blev derfor hurtigt over 40 grader i kabinen.
Sputnik 2 var i kredsløb om Jorden indtil 14. april 1958 hvor den brændte op under re-entry ind i Jordens atmosfære – efter lidt over 5 måneder i rummet.
Trentemøller har lavet en lille melodi som en hyldest til det bette kræ – og det er ganske udemærket musik. I øvrigt flittigt brugt i reklamer for SAS i løbet af året.
Hvis du vil vide mere, kig på Wikipedia…
http://en.wikipedia.org/wiki/Laika

Stakkels hund, sådan at dø af overophedning…