Lindemans Kriek og Framboise

Som lovet da jeg anmeldte Lindemans Gueueze er her en opfølgning på to af frugtvarianterne. Der er tale om lambikøl der er brygget på vildtgær og som ofte betegnes som øllets champagne på grund af dets lethed og sprudlende fylde.

Lindemans Kriek & Framboise

Kriek (Kirsebær)
I modsætning til alle andre Lindemans lambikøl som jeg hidtil har smagt, så er denne øl ikke sprudlende som champagne. Den er nærmest helt flad. Til gengæld smager den kraftigt af kirsebær, uden at jeg synes det bliver kunstigt. Men at servere den som velkomstdrink i et champagneglas er nok lige at stramme den. Jeg har hørt, at den passer godt til ris ala mande til jul, hvilket jeg godt kunne forestille mig. Men nu spiser jeg jo så ikke ris ala mande.
Til gengæld skal jeg lige love for at den er rød i farven. Ja selv skummet er lyserødt. Det er faktisk helt vildt :-)
Men decideret god… det er den egentlig ikke.

Framboise (hindbær)
Den er til gengæld noget kunstig skarp i duften. Farven er mere dybrød og skummet mere hvidt. Men igen er den ikke sprudlende som jeg er forvendt med. Smagen er underlig skarp og falsk og jeg synes helt klart, at dette er den dårligste af de fem Lindamans lambikøl, jeg indtil videre har smagt. Jeg kan ikke anbefale denne øl – desværre. Ja faktisk kan jeg ikke rigtigt anbefale nogen af dem.

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>