Megadeth & Volbeat 1

Da lydmanden efter et par numre endelig fik fundet volumenknappen, så var der dømt tråd for fuld hammer i godt en time fra Volbeat. De trak introen lige præcis så længe og så rigtigt, at vi stod helt oppe på tæerne for at gå amok til “The Human Instrument”. Det var helt igennem høj klasse. Vi fik samtidig en smagsprøve på nye numre, som de efter eget udsagn går i studiet for at indspille d. 31. marts. Og hvis den nye skive lever op til det vi fik prøver på, så borger det rigtig godt.

Volbeat i KB Hallen

Da metalikonet Megadeth gik på scenen en lille time senere var det efter min opfattelse noget af et antiklimaks. Hvor Volbeat havde været helt ude over scenekanten og pisket en stemning op i hele hallen, så formåede Dave Mustaine og hans backing band kun at indtage scenen.
Der stod de så i deres egen lille verden og savede løs i elhegnet næsten uden at ændse os. Dertil skal ligges, at lyden var for nedafgående i kvalitet og at vi ikke kunne høre en skid af hvad Dave sang eller sagde. Ja altså de få gange hvor han overhovedet sagde noget til os.

Ydermere må det tilskrives mangel på selverkendelse, når Megadeth spiller så meget af deres nye – og anonyme – numre. Folk kendte dem ikke rigtigt og vi stod egentlig bare der og gloede. Når de så endelig en gang i mellem fik fat i noget fra det legendariske “Countdown to Extinction” album, så kom folk for alvor op på tæerne.

Megadeth i KB Hallen

Alt i alt var Megadeth en skuffelse. Og en dobbeltskuffelse endda, fordi de efterfulgte Volbeat, der i den grad spillede op til fest og gav Dave Mustaine baghjul på festskalaen.

One comment on “Megadeth & Volbeat

  1. Pingback: Tenna's Weblog » København og koncert

Leave a Reply