NFL, Zulu og Super Bowl

Så er det endegyldigt forbi – regner jeg da med. Altså NFL på Zulu. Nu mangler vi bare Super Bowl om knap to uger. Og heldigvis skal vi ikke se Patriots. Colts mod Bears skal nok blive en stor kamp. Men det vender jeg helt sikkert tilbage til om et par uger 😉

Men det er slut med Falkeøje og NFLming fra studiet på Zulu. En æra er forbi. Det er lidt vemodigt at tænke på. Zulu og i særdeleshed Elming har om nogen betydet alfa og omega for amerikansk fodbold i Danmark. Ingen andre sportskommentatorer kan måle sig med de to. Det skulle da lige være legendariske Mader og Leth.

Men der er også én ting, jeg med sikkerhed ikke kommer til at savne. Og det er Zulu og deres forbandede vægelsindethed. Enten viser man NFL – eller også gør man ikke! For fanden hvor er det belastende, at hver gang der tilfældigvis er noget andet sport, så bliver NFL rykket eller slettet af programmet. Fuck golf. Fuck håndbold! Fuck formel 1! Vis det hele – eller vis intet. Det problem er i hvert fald løst fra næste sæson, hvor Viasat Sport har overtaget NFL. De viser det i hvert fald fra start til slut. Så må vi se hvad der ellers sker…

Leave a Reply