Omvendt fortegn 4

Verden står ikke længere. Alt er vendt fulstændig på hovedet.
Vores mindreårige, bolsjevistiske skatteminister lover skattelettelser til dem, der rent faktisk driver det her samfund, nemlig dem, der er i arbejde?

Ja, en SF’er vil lempe skatten til alle de mennesker, som de ellers kategorisk betegner som rige, kapitalistiske svin, ene og alene fordi de har et arbejde.
Nu venter vi så bare på hylekoret af nassere, som tuder over, at det igen er “de rige” der FÅR skattelettelser, mens de selv, som typisk ikke bidrager med noget som helst, igen bliver “snydt”.

At en betonkommunist lover skattelettelser til folk i arbejde er da om noget et eksempel på en fortegnsfejl.
Dog leder det mig direkte til endnu et eksempel på omvendt fortegn!

 

Få skattelettelser? FÅ???
Her har de røde lakajer lykkedes med at vinde på retorikken. De har fordrejet virkeligheden således at langt de fleste i dette samfund tror, at skattelettelser er noget man kan FÅ.

Hvis jeg skal betale mindre i skat og dermed kan beholde flere af mine penge selv, så er det ikke mig der får noget. Det perspektiv giver kun mening, hvis man er blodrød bolsjevik og mener, at alle penge der tjenes i dette land som udgangspunkt tilhører staten. Men nu skal I bare høre: Sådan er det ikke!

Alle de penge jeg tjener tilhører som udgangspunkt mig. Så hvis jeg skal betale mindre i skat, så er det staten der stjæler mindre fra mig.
Det er en væsentlig forskel, både holdningsmæssigt, retorisk og mentalt.

Faktisk, så fatter jeg slet ikke hvorfor folk på overførselsindkomster overhovedet betaler skat. Det øger kun kompleksiteten og laver et tåbeligt bureaukratisk system, hvor man først giver folk nogle penge fra fælleskassen, hvorefter man tager nogen af dem tilbage igen – nok mest for at skabe en illusion af, at en kontanthjælpsmodtager da så sandelig også bidrager til fællesskabets husholdningskasse. Men det gør de ikke, og det er sjovt nok også derfor, at dem der ikke bidrager heller ikke skal kunne mærke nogen som helst effekt af en skattereform.

 

* Nej, ikke korrekt engelsk, men stadig kult!

4 thoughts on “Omvendt fortegn

  1. Skriv noget... Frank Hellerup Madsen 23. jan 2012 14:41

    Hørt, hørt.

    Med hensyn til bruttoficeringen af overførselsindkomster, så skete det i høj grad for at gøre niveauet for overførselsindkomster mere sammenligneligt med lønindkomst. Forestil dig Carina-segmentets klynken over, hvor hårdt de havde det, hvis de kun kunne se det “lave” nettotal på deres overførsler.

  2. Skriv noget... Jan 23. jan 2012 15:19

    Jeg kan sagtens se argumentet omkring bruttoficeringen og den sammenlignelighed den skaber.

    Omvendt, som jeg også skriver, så skaber den en illusion af, at folk på overførselsindkomst bidrager, og den giver blot mere bureaukrati.

    Derudover, så mener jeg den bidrager til krævermentaliteten.
    Hvis man på overførselsindkomst blev gjort utvetydigt opmærksom på, at man fik “lommepenge” fra staten, så havde man måske knap så travlt med at ville have mere ud fra en illusion om, at man selv var med til at bidrage.

  3. Skriv noget... John Lundgreen 24. jan 2012 14:20

    *hæh*

    Ja, skat af overførselsindkomst …. det er sgu lidt ligesom når jeg giver børnene penge til at købe en julegave til mig.

  4. Skriv noget... Henrik Andersen 2. feb 2012 18:04

    Man betaler skat for et helt år ad gangen. Så et halvt år på skatteborgerenes regning og at halvt år med lønnet arbejde beskattes samlet. Det er kun rimeligt. Mht. Skatteministerens løfter om lavere skat på arbejde, så vil jeg se det.før jeg tror på det. De røde skal nok få brandbeskattet OS på den ene måde eller den anden.

Leave a Reply