Overdreven skepsis 3

Jeg synes det er utroligt så skeptiske folk er, bare fordi man annoncerer en livsstilsændring d. 1. april 🙂

Nå – men vi har jo kun det sjov vi selv laver, og så det, de andre laver. Så jokes, det skal der d. 1.4. Og det blev der vist også rundt omkring i landet 🙂

Den gode Thomas Rosenstand ville skabe god stemning med hans nye karmapølser og en lille pølsevogn. Den hoppede jeg alligevel ikke på.

Leif Carlsen ville sende alle hans medarbejdere på maratonløb inden årets udgang. Ok, den kunne så muligvis godt være rigtig, men jeg tillader mig dog at tvivle.

DR vil overvåge folk i deres eget hjem med webcam for at taksere tv-kiggeri efter taxameter princippet. Det værste er, at det desværre godt kunne være rigtigt. I hvert fald er medielicensen som i vi kender den en aprilsnar hele året rundt.

Den engelske avis The Guardian vil fremover kun udkomme på Twitter. Alle historier kan jo skrives med 140 karakterer, hævder avisen. Så bliver det ikke til meget dybdeborende journalistik.

Og så skriver PCWorld, at Windows XP holder op med at virke om en måned. Microsoft vil angiveligt udnytte et hul i licenserne til at lukke ned for din internetadgang, samt begrænse din skærm til 800×600 i opløsning. Ja det kunne sgu lige passe 🙂

Og vejret på TV2 vil fremover have live musik under vejrudsigterne kl. 18:20. Ja ja… den er god med dem.

Og således kan jeg også løfte sløret for, at Tenna og jeg – mod alle forventninger – naturligvis ikke er på vej til Tyskland for at blive Schlagerstars i Schleswig-Holstein. Det er jo verdens dårligste musik 🙂
Dem der kender os kunne nok lugte, at den alligevel var for langt ude. Eller havde I regnet med, at jeg havde kamoufleret min indre schlagerstar i alle de år ved at lytte til metal, fordi jeg ikke turde springe ud?

Som bevis får I her Nightwish’ coverversion af et gammelt kedeligt Pink Floyd nummer. Det går rent ind i nakkehårene – nøj hvor er det bare godt. Skulle jeg nogensinde lave musik, så blev det sådan noget her:

Næh nej, vi bliver hvor vi er, selvfede og med materielle goder ligesom vi ønsker det. Men jeg håber du fik dig nogle billige grin i går. 🙂

3 thoughts on “Overdreven skepsis

  1. Skriv noget... mor 2. apr 2009 18:44

    Det kunne nu ha´ været sjovt, hi, hi….

  2. Skriv noget... Leif 3. apr 2009 1:51

    Du er da også en meget skeptisk mand, Jan 🙂

  3. Skriv noget... Jan 3. apr 2009 10:35

    Hvad? Mig? Ej Leif, det kan da ikke passe 😀

Leave a Reply