Skrevet af Jan, d. 9. oktober, 2011
Nu er det snart en uge siden vi kom hjem efter 16 fantastiske dage i Florida i USA. Derfor er det på sin plads med en opsummering nu hvor alle indtrykkene er ved at have bundfældet sig.
Florida
Vi havde lagt ferien så vi startede med fire dage i Miami. Derefter lejede vi en bil og kørte nordpå til Orlando, hvor vi var i 10 dage. Til sidste kørte vi helt ned sydpå til Key West, hvor vi tilbragte det sidste to dage af ferien.
Vejret på de kanter er fantastisk. Intet mindre.
30+ grader hver eneste dag og hvis det regner, så er det hurtigt overstået (omend det er intenst mens det står på). Det kan jeg godt vænne mig til.
Orlando ligger i det der kaldes for “Lyn-bæltet” i Florida for det er det sted på Jorden, hvor der er flest lynnedslag. Der er også tordenvejr sidst på eftermiddagen/først på aftenen hver eneste dag stort set. Men det er ikke noget problem, med mindre man skal være ude i det 
Miami ligger længere sydpå og ud til Atlanterhavet, så der har man ikke den slags “problemer”. Det synes heller ikke at være tilfældet på Key West, som er et tropisk paradis som man ellers kun ser på film.
Hvis du nogensinde skal til USA, så skal du unde dig selv at tage forbi Florida. Det er et fantastisk sted.
Amerikanerne og mentaliteten
Det kommer nok næppe som nogen overraskelse for de faste læsere her på bloggen, er jeg er helt vildt med USA og den amerikanske mentalitet. En holdning som jeg kun er blevet yderligere bekræftet i på vores ferie.
For det første er amerikanerne enormt gæstfrie og venlige. Men derudover, så er alting bare større og vildere derovre. Der er højere til himlen og ingen synes at have hørt om Janteloven.
I love it!
  
Overalt hvor man kommer bliver man mødt med et smil, tjenerne på restauranterne sætter dig (kunden) i centrum, og generelt afvikles alting bare langt mere gnidningsfrit og til alles tilfredshed. I knivskarp kontrast til Danmark.
Bevares, USA er ikke et perfekt land, og man oplever da også nogle gange nogle bizarre ting. For eksempel går amerikanerne meget op i sikkerhed. Men prøv lige at se ham gutten på billedet i midten ovenover. Han har latexhandsker på fordi han håndterer rå fjerkræ, og det kan man jo få salmonella af. Uhaaah! Jow jow, men det er sgu da lidt underordnet, hvis det sammenlignes med, at han kan få armen spist af en alligator??!? Eller hvad?
Største oplevelse
Det er umuligt at fremhæve en enkelt ting som værende det største. Kennedy Space Center må dog ligge helt fremme i førerfeltet sammen med NFL kampe live. Men generelt så er det bare en stor oplevelse at være i USA og snuse til atmosfæren, mentaliteten og bare være en “del af det”. USA er awesome.
Største skuffelse
Den største skuffelse er ubetinget Disneyland. Disney består af 6 parker plus det løse og det koster kassen at komme ind. Vi besøgte godt nok kun to af parkerne, nemlig Disney’s Hollywood Studios og Epcot centeret, men ingen af delene imponerede. Overhovedet. Så er det altså ikke værd at give kr. 1400 for at komme ind… for ÉN dag.
Det er muligt at vores oplevelse havde været en anden, hvis vi havde valgt nogle andre parker, men det er urealistisk at vi vil gøre forsøg på at finde ud af det.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal til USA, og det er helt sikkert heller ikke sidste gang vi skal til Florida.
Jeg kan kun anbefale at prøve det… do it… do it now! 
Skrevet af Jan, d. 15. september, 2011
Torsdag d. 15. september 2011 vil uden tvivl gå over i historien som den dag, hvor kongeriget Danmark endegyldigt blev en Sovjet republik. Hovedstaden bliver Danmarksgrad! Stalin og Lenin ville uden tvivl være stolte.
Godt nok er de begge døde og det samme er deres absurde idé om kommunisme. Men disse historiske fakta er der åbenbart ikke så mange af jer, der har stemmeret, der bekymrer sig om. Hvorfor skulle I også bekymre jer om historiens fejltagelser, når I kan få Staten til at stjæle andre folks penge og veksle dem til overførselsindkomst og fladskærme?
Det er et eller andet sted rystende, at vi er kommet så langt ud. Årtiers snigende indførelse af mere og mere statskontrol og kommunisme har skabt et samfund af nasserøve, der hverken evner eller endsige overvejer, at tage vare på deres eget liv. ALT er samfundets skyld. INTET er ens egen skyld.
Det er lige præcis den mekanisme der kommer i spil, når en fornærmet bistandsklient – Sarafina Fridrichs - overrækker hendes yngste datter til Lars Løkke og klandrer HAM for, at ungen ikke kan se sin far. En far, som er afrikaner og helt og aldeles blottet for evner som kan bruges i Danmark. Kællingen levede allerede på vi andres regning før hun tog på oplevelsesrejse til Afrika, hvor hun ikke formåede at holde hendes blegfede ben samlet længe nok til, at undgå insemination til lyden af bongotrommer i tropenatten. Har du hørt om kondomer?
Sarafina er blot én blandt mange. Én ud af mere end 50% af den danske befolkning, som ikke hverken kan eller vil tage ansvar for deres eget liv. Næh, det er da vi andres problem. Det er da kun ret og rimeligt, at vi andre forsørger hende, hendes nu i alt fire børn og helst også hendes afrikanske elsker.
Men gu’ fanden vil vi ej Sarafina! Os der arbejder for vores penge vil sgu ikke sponsorere dine elskovseventyr i nogen som helst form. Ever!
Desværre er os der reelt bidrager til samfundet efterhånden kommet i mindretal. Dermed står den på endeløs kommunisme indtil nationen kollapser – fuldstændig som alle de andre Sovjetstater før os. Til den tid lever jeg forhåbentlig ikke i landet længere…
Skrevet af Jan, d. 29. august, 2011
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet folketingsvalg. Ikke fordi han gerne ville, men fordi Grundloven snart ville tvinge ham til det. Demokrati er som bekendt en elendig styreform, men desværre et bedre alternativ end alle de fleste andre styreformer. Derfor skal alle snart sætte et kryds på en meget lang seddel med en masse bogstaver på. De fleste af jer kan slet ikke læse hvad der står på sedlen, og endnu færre aner hvad det betyder at sætte dette kryds. Men I gør det alligevel… med katastrofale følger for samfundet til følge. Derfor kommer her en valgguide til alle, som ikke er til at misforstå.
Dagens valgguide omhandler: Blokkene i dansk politik.
Blodrød blok
Den blodrøde blok består af partierne:
Begge partier er dybt kommunistiske og ønsker udelukkende at fratage dig alt. ALT!
Alle dine penge. Alle dine ønsker. Alle dine drømme og især alle former for frihed. Politikerne fra disse partier ved hvad der er bedst for dig – altid – og derfor skal du slet intet bestemme selv. Overhovedet! Hvis du brokker dig bliver du sendt på opdragelseslejr i Sibirien, mens partiernes kæledækker får gratis sommerhuse i Nordkorea.
Selvom historien gang på gang har bevist, at kommunisme ikke virker, så skal det ikke afholde Ole Sohn, Villy Søvndal eller Frank Aaen fra at forsøge igen. Hvad er det værste der kan ske? Folkeligt armod og hidtil uset statskontrol vil følge, hvis du stemmer på disse partier.
Rød blok
Den røde blok består af partierne:
- Socialdemokraterne (En slags blodrøde-blok-light parti.)
- Dansk Folkparti (Fremmedfjendske socialdemokrater.)
- Venstre (Forvirret parti fra den blå blok, som af uvisse årsager fører rød politik.)
- Konservative (Forvirret parti fra den blå blok, som af uvisse årsager fører rød politik.)
- De Radikale (Lalleglade hippier som bare elsker alle – især kriminelle og tyvagtige sigøjnere.)
Det ypperste formål for den røde blok er at flytte så mange som muligt over på passiv forsøgelse. Dermed er deres magt sikret i al uendelig tid, for alle ved, at dovne og uduelige vælgere aldrig nogensinde ville stemme på partier, der vil fratage dem deres “ret” til at leve det fede driverliv på andres regning.
Derfor forsøger disse partier at lefle for stort set alle med deres velfærdspakker, boligpakker, børnepakker, ældrepakker, klimapakker og sundhedspakker. De lokker dig til at stemme på dem ved at love dig penge, som du ikke på nogen måde har gjort dig fortjent til.
Men inden du grådigt og savlende sætter dit kryds ud for et af disse partier, så overvej lige, at det eneste du reelt set er sikker på, er flere offentligt ansatte til at administrere alle disse pakker, som omfordeler penge mellem alle jer, som ikke selv har tjent dem.
Det er en gåde hvorfor Venstre og Konservative befinder sig i denne røde blok, men det politiske faktum er, at det gør de.
En stemme på nogle af disse partier er blot endnu et søm i nationens ligkiste, da ingen af partierne har viljen, visionerne eller for den sags skyld evnerne til at gennemføre reelle reformer.
Lyseblå blok
Består af partiet:
De er et frisk pust i en ellers blodrød rabarberkompot af et politisk landskab.
Men 40% flad skat er stadig alt for meget i skat.
Fat det nu… vi skal have MINDRE velfærd… ikke mere.
Vi skal have FÆRRE ansatte i det offentlige… ikke flere.
Du skal lette din egen røv og skabe din egen velfærd… ikke læne dig tilbage og stjæle den fra andre.
En stemme på Liberal Alliance er en stemme i den rigtige retning… omend, det ikke er godt nok.
Men det er da en start…
Blå blok
Eksisterer ikke i Danmark.
Indsé de tragiske fakta. Du lever i et så gennemsyret kommunistisk tabersamfund, at der ikke længere findes nogen partier, der stemmer for personlig frihed og et minimalt statsapparat. Begreberne er udryddet og det samme er de mennesker, der hylder disse principper. Næsten i hvert fald. Det bedste du kan gøre, hvis du tilhører denne udrydningstruede menneskeart er at stemme blankt…
Sådan, du ved nu hvad de forskellige blokke i det politiske landskab står for og er således bedre rustet til at sætte dit kryds torsdag d. 15. september 2011.
Skrevet af Jan, d. 19. august, 2011
Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at opgradere min gamle NAS boks. Min Synology Cube Station CS407 NAS har alligevel godt fire år på bagen, og selvom den egentlig fungerer fint, så er den bare ikke den hurtigste knallert på havnen længere.
Derfor måtte der opgraderes, og i første omgang havde jeg egentlig mine øjne rettet mod en ny NAS boks fra Synology, da de efter min mening laver de absolut bedste NAS bokse.
Men så kom HP ind fra siden med deres Proliant N36L Microserver.
HP Proliant
HP er jo om nogen kendte på servermarkedet; og med god grund. De laver ganske enkelt de bedste servere man kan købe. Fuck IBM, Dell og alt det andet skrammel. HP, det spiller max. Så da en kollega var ellevild med hans nye HP Microserver, så måtte jeg naturligvis kigge lidt nærmere på den.
For det første, er det jo en rigtig computer! Ikke et strippet motherboard med et obskurts “treehugger Linux” styresystem, der kun kan konfigureres via et webinterface. Fair nok, det fungerer på en synology, og sikkert også på mange af de andre NAS bokse. Men jeg foretrækker nu en rigtig computer, hvor jeg kan installere og konfigurere som jeg vil, uden at skulle kompilere kerner eller hacke BIOS’en…
For det andet, så er den modulære opbygning genial. Der er plads til fire harddiske i det lækre skuffesystem (cold swap), så plads, det burde man ikke sådan lige løbe tør for. Yderligere kan der monteres et optisk drev eller en ekstra harddisk i toppen af kassen, afhængig af, hvad man nu har lyst til. Jeg har monteret en femte harddisk som Windows er installeret på. Men serveren kan også boote via USB, så der er muligheder nok.
Rent fysisk fylder den ikke meget mere end mine NAS boks, men til gengæld kan jeg smide 8GB ram i den, hvilket jeg naturligvis har gjort. De spiller godt sammen med den passivt kølede AMD Athlon II Neo 1.3GHz processor. Nej, det er ikke et monster af en processor, men dog 64 bit arkitektur med mulighed for virtualisering.
  
Som du kan se på billederne, så er det hele pakket tæt og fint sammen inde i kassen. Bundkortet ligger på en bakke i bunden og kan trækkes ud så man kan montere RAM som man lyster. Værktøjet man behøver sidder på indersiden af lågen sammen med alle de skruer man kan få brug for til montering af diske.
  
Datasikkerhed
HPs Microserver har indbygget RAID 0 og 1 på bundkortet. Her kunne jeg godt have ønsket mig RAID 5, men ok, man kan ikke få det hele hver gang… åbenbart
De fire 2TB diske jeg har smidt i maskinen har jeg sat op 2 og 2 i RAID 0 (Striping), således at Windows ser 2 stk. ultrahurtige 4TB diske. Jeg har så udnyttet Windows selv til at lave et RAID 1 (Mirror) mellem disse to diske, således at boksen har et enkelt 4TB data drev, der er sikret så godt som muligt med hensyn til diskfejl.
Performance
Grunden til at jeg ville have en ny NAS var som nævnt performance, og jeg skal da lige love for at HP’en sparker røv.
Læsehastighed HP Microserver: 120MB/sec
Læsehastighed Synology CS407: 20-25MB/sec
Skrivehastighed HP Microserver: 110MB/sec
Skrivehastighed Synology CS407: 10-15MB/sec
Husk på at data flyttes over gigabit netværk, så den teoretiske max grænse er ca. 125MB/sec. Det er det jeg kalder at spille max
Er HP Microserver anbefalelsesværdig som NAS?
Ja, hvis man vil nørde lidt, så er den i høj grad!
Det er ikke plug’n'play. Du skal i gang med at installere et eller andet styresystem, for boksen leveres uden OS. Men til gengæld så får du altså også alt hvad hjertet kan begære af performance. Og da det er en rigtig computer, så står det dig frit for at installere alle de andre features og finurligheder, som du måtte få brug for. Jeg synes det er en AWESOME lille boks
Skrevet af Jan, d. 20. juli, 2011
Langt om længe er det lykkedes mig at komme igennem Babylon 5 the Complete Collection. Samling består af fem sæsoner af Babylon 5, en 5-7 TV film samt en spin-off serie på 13 afsnit kaldet Crusade. Det er en pænt omfattende samling, men indholdet lader en del tilbage at ønske.
Babylon 5 vs Star Trek Deep Space 9
Manden bag Babylon 5 – J. Michael Straczynski (JMS) - kom i 1989 til Paramount TV og foreslog dem, at de skulle lave en TV serie der foregik på en rumstation. Det syntes Paramount ikke var nogen god idé, og JMS måtte finde andre, der ville sponsorere hans TV serie om livet på en rumstation.
Paramount skiftede åbenbart mening på et tidspunkt, for i 1993 kom de med deres egen serie – Star Trek DS9 – som foregår på…. *trommelhvirvel*… en rumstation!
Deep Space 9 havde premiere på amerikansk tv et par uger før Babylon 5, så naturligvis er dette medvirkende til, at der er lidt kontroverser omkring, hvem der havde ideen til hvad, og hvornår.
Essensen er dog, at der er mange ligheder mellem B5 og DS9 på det helt grundliggende plan. Og da jeg synes at DS9 var den bedste af Star Trek serierne, så skulle det jo næsten ikke kunne gå galt… eller hvad?
Væltet lokum
Hvis Babylon 5 var mad, så ville det være “væltet lokum”. Den slags spejderlejr mad, hvor man blander alt for mange, og alt for dårlige, ingredienser sammen i en stor gryde og lader det koge en 5-8 timer. På samme måde er det som om at folkene bag B5 har proppet alt for mange, og alt for lidt gennemarbejdede, ideer ind i en TV serie, og så ellers håbet på, at det på magisk vis ville blive til “gourmet mad”. Det gjorde det bare ikke!
Det eneste positive jeg kan sige er, at karatérerne i serien absolut ikke er entydigt gode eller onde. Der er mange gråzoner og man ved aldrig helt hvor man har folk. Det giver realistisk dynamik som helt sikkert har været forfriskende – tilbage i 90′erne – hvor Star Trek dominerede fuldstændigt med deres moralsk sort/hvide historiefortælling.
Det ændrer dog ikke på, at det simpelthen ikke er godt nok udført. B5 er dårligt håndværk på samtlige fronter.
CGI
B5 var den første TV serie, som gik planken ud med hensyn til computergrafik. I stedet for miniature modeller blev alt computeranimeret fra starten. Rumskibe, fremmede planeter og Babylon 5 rumstationen. Men, i 1993 da serien startede var CGI bare ikke særlig godt. Nej, lad mig omformulere det: Det var røv-elendigt! Selv efter 90′er standard er effekterne så ringe lavet, at det er pinligt, og man burde have vidst bedre. Serien havde fortjent bedre…
Dog er det også helt åbenlyst, at for hver sæson man kommer igennem stiger kvaliteten af computereffekterne mærkbart. Det ændrer dog ikke på, at det tekniske i serien er så ringe udført, at det trækker hele oplevelsen mærkbart ned.
Lyddesign
Det er meget normalt at man efterbehandler TV serier og film og laver lyddesign. Det hjælper med til at skabe illusionen af, at skuespillerne befinder sig der, hvor det skal forestille at de befinder sig. I Star Trek er der altid en dyb rumlen – ligesom på en færge – der skaber illusionen af, at man befinder sig på et (rum)skib.
Babylon 5 har vist sparet den slags væk. Derfor er det ofte nemt at høre, at skuespillerne befinder sig på en scene lavet af spånplader, billig plasktik og gaffertape…
Men når broen på en fancy rumstation lyder præcis som havde det været et haveskur de stod i, så falder det hele bare til jorden.
Nej, jeg kan ganske enkelt ikke anbefale Babylon 5… på noget plan.
De mange TV film og spin-off serien som også er med i pakken har jeg bevidst slet ikke nævnt endnu. Det skyldes at de ganske enkelt rangerer fra ligegyldige og intetsigende til direkte pinligt ringe. Jeg fatter ganske enkelt ikke hvordan den serie nogensinde blev et hit. Måske du kan hjælpe med at afklare det, hvis du har set serien?
Skrevet af Jan, d. 7. juli, 2011
Jeg fik i dag følgende tilsendt på mail. Det er tragisk fordi det er rigtigt…
En offentlig og en privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning i en otter.
Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold “fit for fight”. Alligevel vandt den private virksomhed med en hel kilometer.
Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede at næste år skulle man vinde.
Der blev nu nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Gruppen fandt efter mange undersøgelser ud af at de private, helt uhørt, havde otte mand til at ro og en til at styre, mens det offentlige havde en mand til at ro og otte til at styre.
I denne tilspidsede krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. De fik straks fat i et konsulentfirma, som skulle undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af konsulentrapporten blev der straks foretaget ændringer i holdopstillingen.
Man havde nu fire styrmænd, tre overstyrmænd, en styreleder og en roer.
Af motivationshensyn indførte man desuden et pointsystem for roeren: “Vi vil udvide hans ansvarsområde og give ham større indflydelse”.
Året efter vandt de private med to kilometers forspring.
Den offentlige virksomhed fyrede straks roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde der blev udført. Der blev udfærdiget en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden. Dermed måtte det være materialet der skulle rettes på.
Således er den offentlige virksomhed i dag er ved at udvikle en ny bådtype….
Det havde været sjovt, hvis ikke det havde været rigtigt. Nå, men en dag kæntrer båden…
Skrevet af Jan, d. 26. juni, 2011
Sidst jeg var forbi Voldby Købmandsgård blev jeg anbefalet denne amerikanske IPA. Lettere skeptisk tog jeg et par stykker med hjem – for man skal jo udvidde sin horisont.
Normalt brygger amerikanerne øl efter deres ærkeamerikanske mantra: Højere, hurtigere, vildere, tungere… og når det gælder øl, så er den strategi langt fra altid succesfuld. Men Lagunitas har forstået ølbrygningens kunst og har med finesse og stor dygtighed brygget en rigtig god IPA.
Farven er lækker ravgylden med en let hvid skumhat.
I glasset samler sig en liflig duft af malte, citrusfrugter med en spids humlekant.
Smagen er fyldig, frugtagtig med undertoner af lidt karamel. Den har en lækker humlet bitterhed og en præcis afmålt mængde bid i eftersmagen, som en god IPA skal have. Det er en fremragende øl, brygget af Lagunitas Brewing Co. i Californien, som jeg kun kan anbefale at du får prøvet.
Som afsluttende bemærkning kan jeg nævne, at Lagunitas også laver en almindelig IPA, som ligeledes er aldeles fortræffelig.
Så er der vist ikke andet at sige end: Skål!
|
|
Seneste kommentarer