Battlestar The 2nd Coming

Battlestar Galactica – noget af det bedste sci-fi der nogensinde er lavet. Det har jeg skrevet om før, og vil sikkert også skrive om det igen en gang :-)

Se, først var der Battlestar Galactica tilbage i 1978-79, der siden gik hen og blev ren sci-fi kult. På rollelisten dengang var Richard Hatch som spillede Apollo, Commander Adamas søn. Starbuck blev dengang spillet af Dirk Benedict, som mange måske kan huske fra A-Team i 80′erne.

Hatch og Benedict gjorde efter sigende en del forsøg på at genoplive Battlestar Galactica tilbage i 80′erne. Uden held.

Nu har jeg dog fået opsnust, at Hatch faktisk gjorde endnu et forsøg tilbage i 1999. Betalt af egen lomme. Det eneste der blev produceret var en godt 4 minutters trailer i ganske god kvalitet, der skulle få investorer til lommerne, så man kunne genoplive serien, nu kaldet Battlestar Galactica – The Second Coming. Det blev dog heller aldrig til noget.

Først i 2003 skete der noget, da Ron D.  Moore producerede en ny mini-serie om Battlestar Galactica, som sidenhen blev til fire sæsoners helt fortræffeligt sci-fi TV. Mørkere, mere realistisk og langt bedre karaktér dreven historiefortælling… ja… genialt sci-fi.
For at det ikke skal være løgn, så er Richard Hatch faktisk på rollelisten i den nye serie også. Kan du gætte hvem han spiller? ;-)

Nå, men pointen med dette indlæg er, at du skal se Hatch’s selvproducerede trailer til BSG – The Second Coming. Så uden yderligere snak, værsgo!

Status efter jobjagten

Nu hvor jeg igen er på arbejdsmarkedet må det være på sin plads med en statusopdatering over selve jobjagten. Jeg har samlet en række tørre tal og statistikker samt anekdoter fra den virkelige verden.

Statistik
21,4% af de ansøgninger jeg har sendt til relevante stillinger er endt med en samtale.
Hvis vi medregner samtlige stillinger jeg har søgt – altså også dem, som ikke var relevante at søge – så falder succesraten til 13%.

Den gennemsnitlige behandlingstid på afslag er omkring 3 uger.
Hurtigste svartid: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste svartid: Mere end tre måneder.

Den gennensnitlige behandlingstid når der var samtaler i spil var også omkring 3 uger.
Hurtigste indkaldelse til samtale: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste varsel på indkaldelse til samtale: 5 uger.
Korteste samtale: 12 minutter.
Længste samtale: 2½ time.

7% af virksomhederne har slet ikke gidet besvare mine ansøgninger. Hverken i form af bekræftelse, afslag eller nogen anden form for kommunikation. Det inkluderer en ansøgning sendt til et såkaldt ”professionelt rekrutteringsbureau”. Jeg tillader mig at stille alvorligt spørgsmålstegn ved, hvor professionelle de egentlig er.

Anekdoter fra den virkelige verden
Følgende historier er fra den virkelige verden i dagens Danmark. En slags tragikomisk indblik i, at der på nogle virksomheder bare ikke er styr på en skid, eller at man ikke tager jobansøgere særlig seriøst.

Anekdote #1:
En større vindmølle producent beliggende i Randers gad i første omgang ikke svare på den ansøgning jeg havde sendt dem. Det til trods for, at de ellers har et stort forkromet system til at håndtere ansøgninger og sikre, at “den rette vedkommende” tager hånd om sagen.
“Rette vedkommende” kunne heller ikke træffes på telefonen, og han kunne åbenbart heller ikke ulejliges med at ringe tilbage, når jeg indtalte en besked på hans telefonsvarer.

Tre måneder senere kom der et nyt jobopslag fra samme virksomhed. Jeg sendte dem en ansøgning til denne nye stilling med følgende indledning:

Det var da godt jeg ikke fik det seneste job jeg søgte hos jer, for så havde det bare været alt for bøvlet at skulle skifte job allerede nu igen.

Et par dage senere kom der et afslag fra dem… på den stilling jeg havde søgt tre måneder forinden. En halv time senere kom afslaget på den nyeste ansøgning.
Jeg konkluderer derfor, at de hverken har et fungerende system til håndtering af ansøgninger… ELLER humor hos pågældende firma!

Anekdote #2:
En mellemstor konsulentvirksomhed, der har taget navn efter en græsk filosof, havde søgt en infrastrukturkonsulent til deres Århus afdeling. Jeg sendte en ansøgning og blev kaldt til samtale – i København. Ok, fint nok, det er ikke fordi jeg har noget imod at køre efter en samtale.

Da jeg troppede op til samtalen konstaterede den gode mand der tog imod mig, at hov… jeg boede jo mellem Viborg og Århus. Så kunne vi da ligeså godt have holdt samtalen i Århus! Men det havde de da ikke lige været opmærksomme på.

Derefter begyndte han at fortælle om jobbet, hvor de manglede en Business Intelligence (BI) konsulent. Ja, nu havde de godt nok annonceret efter en infrastrukturkonsulent, men det var egentlig slet ikke det, de skulle bruge.

Jeg fik naturligvis ikke jobbet. Men jeg kan i den grad undre mig over, at de åbenbart ikke selv har helt styr på, hvad de egentlig skal bruge. De er tilsyneladende heller ikke opmærksomme på, at når de søger en mand til deres Århus afdeling, så er der nok en tendens til, at ansøgerne bor i nærheden af Århus?

Gad nok vide om deres konsulentarbejde udføres med samme mangel på omhu?

Anekdote #3:
Et større internationalt firma i Aalborg sendte mig følgende bekræftelse på, at de havde modtaget min ansøgning til en stilling som systemadministrator:

Mange tak for din ansøgning til jobbet som systemadministrator. Vi vil løbende læse og vurdere de indkomne ansøgninger og efter ansøgningsfristen 13. januar 2010 indkalde relevante kandidater til en personlig samtale. Når jobbet er blevet besat (formentlig omkring 1. februar), vil du modtage besked.

Jeg ved nu ikke, men den bekræftelse lød nu egentlig mere som et afslag i mine ører. Jeg hørte heller aldrig fra dem igen.

Anekdote #4:
På et tidspunkt sendte jeg en uopfordret ansøgning til et mellemstort konsulenthus i Randers. Da jeg ikke umiddelbart fik nogen reaktion fra virksomheden begyndte jeg at ringe til dem, for jeg ville egentlig gerne arbejde for dem. Til sidst fik jeg følgende afslag på min uopfordrede ansøgning:

Vi må desværre meddele dig, at du ikke vil blive kaldt til samtale vedr. ovenstående job. Vi har besat stillingen til anden side.

Gad vide om det skal forstås sådan, at de har ansat en helt anden person på baggrund af min uopfordrede ansøgning? :-)

Epilog
Når alt det så er sagt, så er langt de fleste steder befolket af søde og imødekommende mennesker, der gør en indsats for at yde en god service overfor jobsøgende. Men nu er det slut. Jeg har netop i dag fået svar på den allersidste ansøgning jeg har sendt. Firmaet vil gerne snakke med mig, da de finder min profil interessant. Desværre for dem, så de for sent ude. Multihouse A/S kom først, og det er der jeg lægger min indsats fremover.

Back in Business

Det ultimative udbytte af Twitter fristes jeg næsten til at sige.
På torsdag starter jeg på mit nye job som systemkonsulent hos Multihouse IT-Partner A/S inde i Århus. Et job som jeg blev gjort opmærksom på gennem Twitter.

Multihouse hjælper små og mellemstore virksomheder med deres IT-drift. Enten i form af konsulentbistand eller som hosted løsning, hvor kunder outsourcer deres drift, helt eller delvis, til Multihouse. Og de har travlt, så der er nok at lave lige fra starten.
Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang igen :-)

Social Media Power

Der er skrevet meget online omkring de sociale medier som Twitter, Facebook og hvad har vi. 

Specielt Twitter er helt genialt som jeg også tidligere har blogget om. Det helt fede ved Twitter er muligheden for retweets. Det er en enorm effektiv metode til at få dit budskab ud til mange mennesker, uden at det bare er en anden form for simpelt spam.
Folk på twitter følger andre, fordi de mener de kan lære noget af dem. Så på den måde spredes budskabet ud i et netværk af mennesker, der må formodes at have en vis form for samhørrighed, eller hvad vi nu skal kalde det.

I dag har jeg set det i praksis.
Ja, det er ikke nogen hemmelighed at jeg mangler et job. Og gerne i går frem for i morgen. Så jeg smed et tweet ud omkring middagstid, at hvis nogen mangler en sysadmin/infrastrukturmand, så hørte jeg meget gerne fra dem. I mit tweet var der naturligvis et link til min LinkedIn profil. På den måde har folk mit online cv og muligheden for at kontakte mig, hvis de kender nogen, der kender nogen… der kender nogen.

Allerede nu - godt 2 timer senere – er mit tweet blevet retweetet af en del af dem som følger mig. Det betyder, at hvor mit oprindelig tweet ramte knap 70 personer, så har det med retweets ramt over 3.000 mennesker. Det er edermame effektiv udbredelse af budskabet. Det ville alligevel tage mig noget længere tid at sende 3.000 uopfordrede ansøgninger.

Jeg har naturligvis ikke se den fulde effekt endnu, så det er stadig for tidligt at konkludere noget definitivt. Især fordi jeg følger budskabet op i løbet af dagen og fordi, det naturligvis ikke er alle, der er online på Twitter hele tiden. Men et par nye followers er det da blevet til so far.

Oprigtig stor tak til alle der har retweetet mit budskab. Og med dette indlæg er der nu endnu flere der har muligheden for at sprede budskabet.

Carolus Cuvee Van de Keizer

En noget usædvanlig øl – en såkaldt mærkedags-øl. Den brygges kun én dag om året, nemlig d. 24. februar, som er kejser Charles V’s fødselsdag. Charles V er den samme person som Charles  d. 1. af Spanien som allerede har en øl opkaldt efter sig, nemlig øllen Charles Quint / Keizer Karel, som jeg før har nævnt her på bloggen.

Denne øl findes i både en lys og en mørk udgave – rød og blå på flasken. Her er der tale om den blå – mørke – variant. Så der er tale om en meget mørk bryg med en tynd og let beige skum.

Konsistensen er meget blød og udpræget cremet og den fylder i sødmen med toner af kandis. Eftersmagen er godt vedvarende og fyldig som karamel. Men før man overhovedet når dertil, har man duftet til en spids aroma af frugtsødme og en snert af marcipan. Ja, det lyder åndsvagt, men sådan er det :-)
Smagen af den fyldige mørke drik er overvældende sød med undertoner af en likør. Kun et snert… men den er der. Hvad man overhovedet ikke mærker er, at de 11% der står på flasken som alkoholprocent.

Der er en udmærket øl, men den er for sød til mig. Til gengæld skal jeg prøve den lyse variant. Det kunne sagtens være den passer bedre til mit “øltemperament” :-)

Trackback problemer

Mine blogs døjer. Døjer med at trackbacks og pingbacks ikke virker. Og det er møg irriterende. Problemet bliver ikke mindre af, at det har virket. Ganske fint endda. Men på ét eller anden tidspunkt inden for det seneste år, er det altså holdt op med at virke.

Så nu har den stået på hardcore fejlfinding de seneste dage. Frisk (manuel) installation af seneste version af Wordpress, opdatering af alt, gennemgang af .htaccess filer, modsecurity på serveren. You name it. Men virker det så nu? Næh!

Derfor nu dette indlæg. Til dels med det formål at afprøve et online værktøj til at teste om min blog giver det korrekte respons i forbindelse med trackbacks. Derfor er der et link til Red Alt Pingomation.

Men også for at høre om du nogensinde selv har døjet med at trackbacks og pingbacks ikke virker? Så hører jeg gerne om gode ideer nemlig :-)

Brasiliansk samba

Brasilien er på mange måder et noget komplekst land. Gammel portugisisk koloni siden 1500, republik siden 1889 med undtagelse af perioder med militærdiktatur. De har en smuk natur på de kanter og de har nogle af verdens farligeste områder, såsom slumkvartererne, kaldet favelaerne, i Rio de Janiero.

Nå, men nok socio-politisk fis. Det er ikke så vigtigt her i vinterkulden. Det der er vigtigt er passion og ikke mindst varme. Nu hvor vi har minus éthundrede og fireogtredive grader i solen og ingen, absolut ingen, tegn på den hypede globale opvarmning trænger vi til varme. Noget der kan tø vores frosne øjenæbler op. Ja kort sagt, vi har brug for nogle varme, mørke skønheder, der danser samba.

Så værsgo! Her er lidt varme – direkte fra Brasilien – til dig, der lige nu fryser din røv i laser i den møgkolde danske vinterferie! God fornøjelse :-)

Ja, man får jo helt lyst til at ryste lidt med røven og “røre ved rytmerne”. Kom sommer… kom sol!
Jans Skarpe holder humøret højt indtil den sidste sne er forsvundet. Jeg kan umuligt forestille mig at nogen mandlige læsere har noget imod dette useriøse indlæg midt i vinterkulden. Am I right? :-)

PS: Nej, jeg har desværre ikke selv taget billederne.