Sådan kan det jo gå
Lad mig starte med lige at opridse et par definitioner:
En stjerne = en samling af varm gas (et plasma) som lyser op fordi den er varm.
En planet = en samling af koldere gas og/eller sten og andre materialer, som ikke lyser, fordi de ikke er varme nok. En planet kredser som hovedregel rundt om stjerner.
En måne = stort set det samme som en planet, men måner kredser og planeter.
Og det er jo unægteligt noget vagt formuleret. For hvornår er noget så præcis en planet? Der er jo uendelig mange små og større sten og klipper, der flyver rundt i rummet. Og de fås i alle størrelser og udformninger. Men der har mig bekendt aldrig været en klart defineret mindstestørrelse for, hvornår en “sten” er stor nok til at blive betegnet som en planet.
Men nu har alverdens astronomer altså vedtager, at Pluto ikke er stor nok. Det er nok mest fordi, at der ude på den anden side af Pluto findes et helt bælte – Kuiper bæltet – som ikke består af andet en “sten”, der kredser rundt om vores sol. Og hvis Pluto er stor nok til at være en planet, så ser det nu ud som om, at der findes et hav af ”sten” i Kuiper bæltet, der også ville være store nok. Og det er jo bøvlet!
Så derfor har man ganske givet reduceret Pluto til dværg-planet, så behøver man ikke tage den slags “småtteri” så seriøst og navngive dem osv.
Seneste kommentarer