Skibsøl…

Jeg fik for nylig den “fornøjelse”, at smage på en skibsøl fra bryggeriet Refsvindinge. Jeg er ikke i stand til at fremvise et billede af denne – hmm… såkaldte øl –  da jeg ikke lige havde et kamera i nærheden. Men det er også godt det sammen.

Grunden til, at jeg først her uger senere anmelder øllet er, at det først er nu jeg er holdt op med, at have mareridt om denne hæslige bryg.
Mit ellers så ekvillibristiske ordforråd indeholder ikke gloser, der er ækle eller vamle nok til fyldestgørende at beskrive, hvor klamt denne blanding af tjære, galde og ligvæske smager.

Øllet – hvilket jeg mener er en decideret forkert betegnelse – er sort som… ja tjære. Det stinker af muggen reb, tjære og lig i lasten – bogstaveligt talt. Og det smager endnu værre. Det overgår min forstand, hvordan man overhovedet kan sælge dette produkt.

Jeg er overbevist om, at dette – som jeg ikke tøver med at udråbe til verdens dårligste øl – må være et kemisk spildprodukt så farligt, at kommunekemi og diverse atomaffaldslagre har nægtet at tage imod det.
Men skal vi se lidt positivt på det, så er her den mest oplagte hadegave til “ham der har alt” :mrgreen:

Om jeg drak en hel øl?
Nej – det kan jeg forsikre for jeg ikke gjorde!

Leave a Reply