St. Bernadus Prior 8

Ovenpå min knap så heldige bekendtskab med en skibsøl må det være på sin plads med noget øl af den rigtige slags.

St. Bernadus Prior 8

St. Bernadus har brygget øl siden 1946 og laver blandt andet også en god hvedeøl – St. Bernadus witbier – og Grottenbier. Og det er min opfattelse, at når først et bryggeri har fundet ud af at brygge god øl, så laver de mange forskellige gode øl. Så mine forventninger til denne øl er naturligvis i den høje ende.

Prior 8 er mørk med en dybt rødt skær. Præcis som en rigtig dubbel ale skal være efter min overbevisning. Den har en stor skumhat, der er godt vedholdende. Den minder meget om Abdis Bruin – som hele verden jo ved, at er verden bedste øl 😆

Næsen rammes af en let skarp duft af frugt med et stref af karamel. Den er blød og fyldig i teksturen ligesom jeg kan lide det, og smagen er godt balanceret mellem sød og bitter. I midten har den en tør sprødhed, der breder sig over det bageste af tungen. Og i sidste ende er det svært at smage, at den er fyldt med 8% alkohol. Alt i alt en fremragende ale, der egner sig til en god middag. Klart anbefalelsesværdig.

Mine forventninger er klart indfriet, og jeg er efterhånden nået langt siden dengang, hvor jeg konsekvent mente, at jeg ikke kunne lide mørke øl. Nu er dubbel ales mine klare favoritter, og de er altid mørke. Sådan kan udviklingen jo gå… 😀

Leave a Reply