Status efter jobjagten 19

Nu hvor jeg igen er på arbejdsmarkedet må det være på sin plads med en statusopdatering over selve jobjagten. Jeg har samlet en række tørre tal og statistikker samt anekdoter fra den virkelige verden.

Statistik
21,4% af de ansøgninger jeg har sendt til relevante stillinger er endt med en samtale.
Hvis vi medregner samtlige stillinger jeg har søgt – altså også dem, som ikke var relevante at søge – så falder succesraten til 13%.

Den gennemsnitlige behandlingstid på afslag er omkring 3 uger.
Hurtigste svartid: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste svartid: Mere end tre måneder.

Den gennensnitlige behandlingstid når der var samtaler i spil var også omkring 3 uger.
Hurtigste indkaldelse til samtale: Samme dag som ansøgningen blev sendt.
Længste varsel på indkaldelse til samtale: 5 uger.
Korteste samtale: 12 minutter.
Længste samtale: 2½ time.

7% af virksomhederne har slet ikke gidet besvare mine ansøgninger. Hverken i form af bekræftelse, afslag eller nogen anden form for kommunikation. Det inkluderer en ansøgning sendt til et såkaldt “professionelt rekrutteringsbureau”. Jeg tillader mig at stille alvorligt spørgsmålstegn ved, hvor professionelle de egentlig er.

Anekdoter fra den virkelige verden
Følgende historier er fra den virkelige verden i dagens Danmark. En slags tragikomisk indblik i, at der på nogle virksomheder bare ikke er styr på en skid, eller at man ikke tager jobansøgere særlig seriøst.

Anekdote #1:
En større vindmølle producent beliggende i Randers gad i første omgang ikke svare på den ansøgning jeg havde sendt dem. Det til trods for, at de ellers har et stort forkromet system til at håndtere ansøgninger og sikre, at “den rette vedkommende” tager hånd om sagen.
“Rette vedkommende” kunne heller ikke træffes på telefonen, og han kunne åbenbart heller ikke ulejliges med at ringe tilbage, når jeg indtalte en besked på hans telefonsvarer.

Tre måneder senere kom der et nyt jobopslag fra samme virksomhed. Jeg sendte dem en ansøgning til denne nye stilling med følgende indledning:

Det var da godt jeg ikke fik det seneste job jeg søgte hos jer, for så havde det bare været alt for bøvlet at skulle skifte job allerede nu igen.

Et par dage senere kom der et afslag fra dem… på den stilling jeg havde søgt tre måneder forinden. En halv time senere kom afslaget på den nyeste ansøgning.
Jeg konkluderer derfor, at de hverken har et fungerende system til håndtering af ansøgninger… ELLER humor hos pågældende firma!

Anekdote #2:
En mellemstor konsulentvirksomhed, der har taget navn efter en græsk filosof, havde søgt en infrastrukturkonsulent til deres Århus afdeling. Jeg sendte en ansøgning og blev kaldt til samtale – i København. Ok, fint nok, det er ikke fordi jeg har noget imod at køre efter en samtale.

Da jeg troppede op til samtalen konstaterede den gode mand der tog imod mig, at hov… jeg boede jo mellem Viborg og Århus. Så kunne vi da ligeså godt have holdt samtalen i Århus! Men det havde de da ikke lige været opmærksomme på.

Derefter begyndte han at fortælle om jobbet, hvor de manglede en Business Intelligence (BI) konsulent. Ja, nu havde de godt nok annonceret efter en infrastrukturkonsulent, men det var egentlig slet ikke det, de skulle bruge.

Jeg fik naturligvis ikke jobbet. Men jeg kan i den grad undre mig over, at de åbenbart ikke selv har helt styr på, hvad de egentlig skal bruge. De er tilsyneladende heller ikke opmærksomme på, at når de søger en mand til deres Århus afdeling, så er der nok en tendens til, at ansøgerne bor i nærheden af Århus?

Gad nok vide om deres konsulentarbejde udføres med samme mangel på omhu?

Anekdote #3:
Et større internationalt firma i Aalborg sendte mig følgende bekræftelse på, at de havde modtaget min ansøgning til en stilling som systemadministrator:

Mange tak for din ansøgning til jobbet som systemadministrator. Vi vil løbende læse og vurdere de indkomne ansøgninger og efter ansøgningsfristen 13. januar 2010 indkalde relevante kandidater til en personlig samtale. Når jobbet er blevet besat (formentlig omkring 1. februar), vil du modtage besked.

Jeg ved nu ikke, men den bekræftelse lød nu egentlig mere som et afslag i mine ører. Jeg hørte heller aldrig fra dem igen.

Anekdote #4:
På et tidspunkt sendte jeg en uopfordret ansøgning til et mellemstort konsulenthus i Randers. Da jeg ikke umiddelbart fik nogen reaktion fra virksomheden begyndte jeg at ringe til dem, for jeg ville egentlig gerne arbejde for dem. Til sidst fik jeg følgende afslag på min uopfordrede ansøgning:

Vi må desværre meddele dig, at du ikke vil blive kaldt til samtale vedr. ovenstående job. Vi har besat stillingen til anden side.

Gad vide om det skal forstås sådan, at de har ansat en helt anden person på baggrund af min uopfordrede ansøgning? 🙂

Epilog
Når alt det så er sagt, så er langt de fleste steder befolket af søde og imødekommende mennesker, der gør en indsats for at yde en god service overfor jobsøgende. Men nu er det slut. Jeg har netop i dag fået svar på den allersidste ansøgning jeg har sendt. Firmaet vil gerne snakke med mig, da de finder min profil interessant. Desværre for dem, så de for sent ude. Multihouse A/S kom først, og det er der jeg lægger min indsats fremover.

19 thoughts on “Status efter jobjagten

  1. Skriv noget... Leif 14. mar 2010 13:14

    Interessant indlæg, Jan og utroligt som mange virksomheder ikke tager jobansøgere seriøst.

    Jeg har altid haft den holdning, at en jobansøger er en potentiel ambassadør for virksomheder, også selv om man ikke ender med at ansætte vedkommende.

  2. Skriv noget... Jan 14. mar 2010 13:57

    Helt enig Leif.
    Det er netop underligt, at nogle virksomheder åbenbart kun fokuserer på, hvad de ansatte medarbejdere tænker. Og så i disse “branding dage” 😉

  3. Skriv noget... HP 14. mar 2010 14:04

    Osu kriger,
    god og underholdende/tragiskkomisk læsning. Da jeg selv var ude med snørren for et par år siden, var det lignende elendighed. Flere steder nægtede de, at give mig afslag også selvom jeg ringede til dem…

    Håber dit nye job kan give dig kam til håret – det er det du ka’ li.

    //hp

  4. Skriv noget... Jan 14. mar 2010 14:14

    Heh… ja det er lige grov nok hvis man skal ringe og rykke efter et afslag 🙂

    Det kunne være man skulle have været fræk og have ringet til dem og sagt følgende:
    “Da jeg ikke har modtaget noget afslag på min ansøgning går jeg ud fra, at jeg er blevet ansat. Hvornår skal jeg starte?”

    😀

    Og tak. Det nye job tegner rigtig lovende 🙂

  5. Skriv noget... Michael Østergaard 14. mar 2010 15:53

    Det at søge job er ofte som at pisse imod vinden, en irriterende oplevelse. Har heldigvis ikke skulle igennem det så mange gange, men det kan dog nåes endnu.

    Selvom en virksomhed modtager mange ansøgninger, så er det mindste nu alligevel at svare på modtagelsen og give et afslag. Har dog lært, at man ellers altid skal ringe og følge op en uge efter.

    Ps: Tillykke med det nye job 😉

  6. Skriv noget... Jan 14. mar 2010 17:31

    Jo tak Michael 🙂

    Det med at ringe til virksomheden og følge op er kun noget jeg har gjort, hvis stillingen eller firmaet har været super interessant og relevant.

    Desværre kræver systemet at man også søger stillinger, som ikke er relevante. I sådan et tilfælde giver det ingen mening at ringe ud og følge op, synes jeg.
    En del af de virksomheder som aldrig har svaret mig er i forbindelse med stillinger, som overhovedet ikke var relevante for mig.

    Men uanset hvad, så synes jeg det er super dårlig stil bare at ignorere henvendelser fra jobansøgere.

  7. Skriv noget... Michael Østergaard 14. mar 2010 18:11

    Helt enig i henhold til de jobs uden relevans. Også enig i, at det er super dårlig stil, at ignorerer en ansøger – uanset om ansøgningen er opfordret eller uopfordret. Det kræver ikke mange sekunder at svare tilbage.

  8. Skriv noget... jack 14. mar 2010 20:58

    Jeg har osse en god en.

    Jeg sendte en ansøgning på mail (22. dec.) til et reklamebureau og blevet ringet op et par timer efter hvor vi snakkede i en halv time og aftalte så at mødes dagen efter. Der tog samtalen omkring 1 time og de afsluttede med at sige at de var rimelige positivt indstillet og de ville vende tilbage meget snart.

    Jeg har endnu ikke hørt noget på trods at jeg har henvendt mig pr. mail til dem!

  9. Skriv noget... Michael Østergaard 14. mar 2010 21:04

    @Jack – Lyder meget som en oplevelse en kollegas kone har haft. Hun var også til samtale, og chefeen sagde til hende, at hun skulle gå hjem og holde en rigtig god weekend osv., sådan indirekte at sige, at jobbet nok var hendes. Efterfølgende var han ikke til at komme i kontakt med.

    Det skal siges, at jeg selv har været ansat ved den virksomhed, så episoden var ikke sådan videre overraskende.

  10. Skriv noget... Jan 14. mar 2010 21:45

    Ok Jack, det lyder godt nok også helt vildt.

    Dybest set så tror jeg faktisk at grunden til at virksomheder ofte ikke vender tilbage er rent og skær konfliktskyhed. De vil ikke “risikere” at skulle stå til regnskab for et afslag. Tænk nu hvis vedkommende ringede tilbage og de skulle til at “forklare” sig.

  11. Skriv noget... jack 14. mar 2010 23:53

    @Jan – Det er nok rigtigt og jeg har i bund grund heller ikke lyst til at arbejde for sådan en chef, så med de positive briller på er det godt at jeg ikke har fået jobbet endnu 😉

  12. Skriv noget... Klaus 15. mar 2010 10:32

    Jeg synes der er alt for mange virksomheder der efterhånden ikke behandler folk der søger job hos dem godt nok. Hvis virksomheder lover at komme tilbage med et svar efter en samtale, så er det ikke godt nok at man ikke hører fra dem igen.

  13. Skriv noget... Tenna 15. mar 2010 16:21

    Jeg har også en god én…
    En jeg kender er for nyligt blevet indkaldt til samtale på en sosu stilling. Her får hun at vide at firmaet skal holde samtaler med 25 personer (til 2 ledige stillinger). Det er jo fuldstændig vanvittigt at kalde SÅ mange til samtale. Det kan da ikke passe at der var 5-8 stk som ikke var bare lidt bedre end resten…

    Jeg ventede også selv i “spænding” på at få at vide om jeg fik jobbet som laborant på et mindre mejeri. Jeg søgte stillingen sidste gang jeg blev ledig (for 6-7 år siden) og fik per brev at vide at de fandt min ansøgning meget interessant og jeg var gået videre til anden runde (uden en samtale!). Så hørte jeg aldrig mere fra dem *LOL*

  14. Skriv noget... Tenna 15. mar 2010 16:22

    Der skulle selvfølgelig have stået “Én jeg kender…”

  15. Skriv noget... Jan 15. mar 2010 17:15

    Jeg har rettet dine stavefejl m.m. 😉

  16. Skriv noget... Bodil Damkjær 17. mar 2010 11:57

    Ledige bliver kunder og indkøbere en dag

    For 8 år siden sad jeg selv i arbejdsløshedssaksen.

    I de 8 år har jeg en gang om måneden modtaget et salgsbrev fra det konsulenthus, som underviste mig og andre arbejdsløse indenfor HR. Hver måned, når brevet kommer, bliver jeg mindet om, hvor dårligt vi blev behandlet.

    Hvis de dengang så mig, som potentiel kunde forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor de ikke anstrengte sig for at efterlade et godt indtryk. Ganske rigtigt så sider jeg idag på pengekassen og styre indkøb af HR.

    Brevet fra dette konsulenthus, som jeg selvfølgelig modtager på min private adresse – tager turen i skraldespanden og det uden at blive åbnet.

  17. Skriv noget... Frank Hellerup Madsen 17. mar 2010 12:18

    Jeg forstår heller ikke, hvorfor der er så mange virksomheder, der sjusker med feedback til ansøgerne.
    En virksomhed, der behandler sine ansøgere godt, kan faktisk få en del ambassadører ude i verden. Jeg taler da f.eks. stadigvæk pænt om Novo, fordi de håndterede forløbet rigtigt godt, da jeg søgte en stilling derude for snart mange år siden.
    Men andre virksomheder, der skal forblive navnløse her, kun får dårlig omtale fra mig på baggrund af nogle rigtigt elendige forløb.

  18. Skriv noget... Jan 17. mar 2010 16:33

    Lige præcis Bodil og Frank.

    Det er som om nogen virksomheder ganske enkelt ikke tænker så langt, eller også er de bare ligeglade.

    Har også min egen lille blacklist 😉

  19. Skriv noget... Pernille 25. aug 2010 11:49

    Jeg har nok ligesom dig oplevet mange overraskelser i forbindelse med jobsøgningen. Det værste var nok den gang, et firma indrømmede 3 måneder efter deadline, at de ville have inviteret mig til samtale, hvis ikke de havde smidt min ansøgning væk fra starten af hehe. Det er jo chokerende!

Leave a Reply