Styr på IT – Tjen 40% mere

Brandslukning i IT æder din bundlinje

Virksomheder der har styr på deres IT tjener 40% mere end deres konkurrenter. Det hævder den ansete ekspert Dr. Peter Weill fra Center for Informations Systems Research i hvert fald. Og det er jeg helt enig med ham i. Og i virkeligheden behøver det ikke være så svært at få styr på din IT.

Forskningen i mere end 1000 virksomheder, som Dr. Weill har udført viser, at de virksomheder, der har bedst styr på deres IT tjener omkring 40% mere end deres konkurrenter.
Ligeledes ses det, at udgifterne til vedligehold af de eksisterende systemer typisk spiser 70% af det samlede IT-budget, men at det sagtens kan være endnu mere.

Det lyder ikke urealistisk i mine ører. Nogle steder går tiden udelukkende med brandslukning. Det bringer ikke virksomheden fremad, og de kære IT folk styrter rundt i vildskab for at følge med. Det bidrager kun til stress, forvirring og utilfredshed med systemerne fra brugernes side. Og da IT godt kan udgøre op imod 5% af det samlede budget, så er det ikke nødvendigvis peanuts, der postes i “ingenting” på den måde.

Skal der gøres noget ved problemet, så kræver det, at den øverste ledelse tager IT seriøst og ikke har berøringsangst overfor det. Og det kræver et seriøst samspil mellem topledelsen og IT-chefen. Der skal tages ansvar for de forretningsprocessor som IT skal understøtte. I stedet for at sætte noget i gang, som ender halvfærdigt, fordi processerne er ændret undervejs, kræver det styring og planlægning. Og det skal komme fra toppen.

Det kan meget vel være, at der er flere mindre enheder i forretningen der kommer til at afgive suverænitet. Men det er ofte nødvendigt. Nogle grundliggende ting skal styres centralt så man undgår de selvstændige “anarkistiske” kongedømmer. Så kan man have mindre systemer ude omkring, der er lokalt tilpasset i det omfang det giver mening.

En omlægning af IT på denne måde er og bliver en lang proces, og det giver ikke resultater fra dag ét. Men på sigt bliver det dem, der gør det, der vinder. No?

Leave a Reply