The Big Bang Theory 16

Her kunne der godt have været et længere indlæg om de finere detaljer indenfor kosmologien og universets udvikling – men det skal jeg spare dig for i dag 🙂

Til gengæld vil jeg skrive lidt om en – for mig – ny TV serie, der hedder “The Big Bang Theory”. Det er nemlig nørded humor på meget højt plan.

Serien handler om to venner, Leonard og Sheldon, der begge er teoretiske fysikere. En dag flytter den lyshårede babe Penny ind i lejligheden overfor Leonard og Sheldon, og Leonard forelsker sig selvfølgelig lige med det samme. Og så har vi præmissen for en sjov sitcom. Tilsæt derudover yderligere to nørdede venner, Raj og Wolowitz, som tit er på besøg hos Leonard og Sheldon, så er der virkelig dømt nørd humor.

Karaktérerne er ramt spot on
Sheldon er den geniale fysiker, der er systematiseret alt i sit liv. Til gengæld har han ingen som helst forståelse for sociale normer eller interaktioner.

Leonard er den lidt blødere mellemvej, men kommer alligevel aldrig helt ud over rampen hos det modsatte køn.

Raj, den indiske astrofysiker, kan overhovedet ikke tale med smukke kvinder (eller meget feminine mænd) – med mindre han får noget alkohol. Så bliver han til gengæld også ret morsom.

Wolowitz er den totalt kiksede party nørd, der selv tror han er den vildeste ladies man. Men han er jo også kun ingeniør – eller som Sheldon siger på et tidspunkt: “Oompa Loompas of science”! 😀

Til sammen danner de et uhyre nøjagtigt billede af virkelighedens nørder, der laver “fysik” om dagen, men som derudover ved alt om alle science fiction film og tv serier, comic books, computerspil, superhelte og World of Warcraft. Det er fantastisk spot on af folkene bag serien, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kan genkende elementer af mig selv i de fire karakterer. Jeg vil så lade det være op til andre at vurdere hvilke elementer… 😉

Penny er den typiske søde pige, der arbejde på en restaurant. Hun forstår kun halvdelen af hvad drengene siger til hende, til gengæld kommer hun med nogle kvindelige inputs på situationer, som de andre sjovt nok aldrig selv ville have tænkt på. Det er fabelagtig underholdning. Se det!

16 thoughts on “The Big Bang Theory

  1. Skriv noget... John Lundgreen 8. nov 2010 15:41

    Det er en kanon serie 🙂

    Afsnittet hvor de kommer til at købe tidsmaskinen fra den originale film af sammen navn, og skal skiftes til at sidde i den, er genialt.

    🙂

  2. Skriv noget... Morten Cms 8. nov 2010 16:45

    Jeg fulgte lidt med i serien her tidligere på året, og synes det er en virkelig sjov serie, når man lige er kommet ind i den. (til at starte med virker den lidt plat).

    Men jeg synes ikke jeg ser den nogen steder mere, kører den overhovedet mere på nogen danske kanaler, eller hvor kan man se den?

  3. Skriv noget... Jan 9. nov 2010 1:37

    Jeg ved faktisk ikke hvem der sender serien lige pt. Jeg selv har lånt det på DVD 🙂

  4. Skriv noget... Christian Y 9. nov 2010 21:55

    Fantastisk serie, har set alle afsnit so far.

  5. Skriv noget... John Bakken 27. nov 2010 23:08

    Jeg er helt enig, hvis man vil have et godt grin, så er The Big Bang Theoty en hamrende god serie! 😀

  6. Skriv noget... Tony 28. nov 2010 14:11

    Hej

    Jeg syntes ligesom Morten, at serien, til at starte med, virkede utrolig plat og meget oplagt. Efterfølgende har jeg dog fået et mere nuanceret syn på serien, og hold op hvor er den sjov, de gange man kan relatere til, for mit vedkommende, især Raj. Han er for sej 🙂

    Mvh.

  7. Skriv noget... Dennis Kristiansen 30. nov 2010 10:56

    Nu er det jo jul, så se lige denne geniale scene fra serien 😀
    http://www.youtube.com/watch?v=mlhHTdDqoBc

    En af favoritterne herfra!

  8. Skriv noget... Mark 1. dec 2010 21:38

    Jeg har ikke set serien endnu, men har hørt mange anbefale den. Ku´være jeg skulle gå igang med den. Super sjovt klip Dennis!

  9. Skriv noget... Kenni Nielsen 4. dec 2010 5:05

    Jeg må vist også indrømme jeg er faldet for denne serie, jeg er virkelig vild med den lidt nørdede humor.

  10. Skriv noget... jesper@havemøbler 21. dec 2010 9:58

    Må også indrømme at den har kørt nonstop i min DVD i efteråret. Det er en rigtig fin serie, men nogle gange får man altså lidt for meget af den 🙂

  11. Skriv noget... Michael 1. mar 2011 16:21

    Rigtig morsom, men desværre er der jo kun vist 2 sæsoner på dansk tv og i USA er de igang med 4 sæson.
    Mon de kommer til landet, eller stopper man bare midt i det hele?

  12. Skriv noget... Jan 1. mar 2011 17:21

    Jeg tror ikke de bare stopper midt i det hele… med mindre der selvfølgelig er for få seere til showet. I sidste ende er det jo noget med reklamekroner vil jeg tro 🙂

  13. Skriv noget... Michael 8. mar 2011 4:57

    Det var faktisk et dumt indlæg jeg skrev, der gik nemlig ikke mere end et par dage før de startede igen i fjernsynet, så jeg nåede lige at købe 3. sæson på dvd. ØV.

  14. Skriv noget... Tine 27. jan 2015 8:51

    Er det Leonards eller Sheldons lejlighed?
    Min mand og jeg har væddet, det gælder en uges opvask

  15. Skriv noget... Jan 27. jan 2015 11:19

    Det er Sheldons lejlighed 🙂

    God fornøjelse med opvasken til den heldige vinder 😉 🙂

Leave a Reply