Wolfram Alpha 1

Wolfram Alpha søgemaskine

Verden har fået en ny søgemaskine! Wolfram Alpha. Det har der i hvert fald været skrevet en hel del om online i den forgange uges tid. Men har vi nu også det?

Personligt er jeg på den ene side helt vildt med den. Men det skyldes nok mest min baggrund som astrofysiker. Men som søgemaskine… og som erstatning for Google. Arh… det tror jeg næppe.

Wolfram Alpha er vel næsten en krydsning mellem Wikipedia og en søgemaskine. Den er god til at skaffe dig fakta. Hvis du for eksempel søger på en grundstof (helium) vil du med det samme få svar omkring alle de fysiske og kemiske egenskaber ved netop helium. Den viser dig også et periodisk system med helium korrekt placeret som grundstof nummer 2 🙂

Indtaster du en by (aarhus) så fortæller den dig hvor byen ligger, hvor mange der bor der osv.

Wolfram Alpha genial til at fremskaffe fakta af den rigtig hårde (naturvidenskablige) slags. Indtaster jeg min fødselsdato kan jeg få oplyst, at jeg i dag er præcis 12.897 dage gammel.
🙂 eller 🙁 afhængig af hvordan man ser på det tal…

Indtaster jeg derimod mit navn, så ved Wolfram Alpha ikke rigtig hvad den skal stille op med det. Og søger jeg på “kampkunst i Vejle”, så bliver jeg ikke meget klogere. Det kan Google i det mindste fortælle mig noget fornuftigt om.

Så konklusionen lige nu må være, at Wolfram Alpha er en aldeles glimrende søgemaskine, hvis man vi have sig noget videnskablig fakta. Og det kan man aldrig få for meget af. Men til de mere – skal vi sige bløde søgninger – så bør du nok holde dig til Google.

One comment on “Wolfram Alpha

  1. Skriv noget... Marcus 1. jun 2009 12:51

    Jeg kan da også lige henvise til Mikkel deMibs udtalelse i DR2 Udland.

Leave a Reply