Der er sket det uheldige, at filmbranchen har fundet på, at genoplive et gammelt koncept med, at lave film i 3D. Ikke nok med det, så er TV-branchen hoppet med på vognen.
3D TV var lort i 70’erne, og prøv at hør her: Det er det sjovt nok stadig!
I gamle dage skulle du have nogle briller på, hvor det ene “glas” var rødt, og det andet var grønt (eller blåt). I dag skal du have nogle andre briller på, men du ser stadig lige åndssvag ud. Problemet er nemlig i al sin enkelthed, at man kun kan skabe 3D mellem beskueren og lærredet (eller dit TV). Det giver så mange begrænsninger, at man lige så godt kunne lade helt være. Begrænsningerne i dag er præcis de samme som i gamle dage, og derfor er konceptet også lige så ubrugeligt i dag, som det var dengang.
Meningsforstyrrende
Prøv at forestille dig, at du sidder i biografen og ser en film om 3 meter høje blå rumvæsener, der løber rundt i junglen og sniffer hinanden i måsen som kåde hundehvalpe. I tide og utide er der en gren i vejen for dit udsyn… en gren der vel at mærke på magisk vis “hænger midt i biografsalen” uden forbindelse til det træ, den skal forestille at være en del af.
En sådan gren er kun et irritationsmoment; et løsrevet fragment ude midt i biografsalen som er komplet ligegyldig for filmen. Den er der kun, fordi man kan. Hvis det havde været “Real 3D” så kunne jeg bare flytte mig (eller grenen) så jeg kunne se noget igen, men nej, her er der helt bevidst indlag forstyrrende elementer i billedet, fordi nogen synes det kunne være “cool”. Den er nøjagtig lige så forstyrrende og irriterende, som hvis en person fem rækker foran dig rejser sig op og fægter med armene midt under filmen.
Der er naturligvis også “klassikeren” med, at nogen i filmen kaster et spyd eller lignende, som kommer ud gennem lærredet. 3D filmens “hellige gral” eller noget. Det, der bare skal være med i enhver 3D film. Den slags gimmicks bliver trættende hurtigere end kaniner dyrker sex.
Sidst men ikke mindst, så er der de svævende undertekster, som i sig selv burde have deres helt eget hadeindlæg her på bloggen. Men det er mit liv for kort til, så jeg vil nøjes med at konstatere, at det heller ikke fungerer særlig godt.
Imponerende? Nej irriterende!
Nej, jeg er på ingen måde imponeret over det “nye” 3D gejl. Jeg er irriteret. Irriteret over at få min ellers glimrende filmoplevelse spoleres af producenternes forsøg på at skabe noget, de alligevel aldrig vil kunne gøre overbevisende. Indtil nogen omfinder et rigtigt holodæk som i Star Trek, så pak jeres 3D skrammel væk og hold op med at spolere biograffornøjelsen for mig, der gerne vil se en god film uden at blive forstyrret af alt muligt lort, som skal “kastes i hovedet på mig”… bare fordi man kan.
Skal jeg have et 3D TV i min stue? Nej gu’ ska’ jeg ej!
Ska’ du?
Godt og underholdende indlæg, Jan – som forventet 😉
Jeg kan godt følge dig et stykke af vejen. De fleste film bruger bare 3D som salgsgas – og har virkelig ikke noget ordentlig at byde på, når det kommer til 3D.
Eneste film, der har formået det, af dem jeg har set, var Avatar. Der fik man ikke alt muligt i hovedet, men derimod en vildt dybde i billedet. Alligevel fungerer filmen også fint nok uden – altså bortset fra den grundlæggende historie, hehe
Tron var også en okay oplevelse i 3D., men ville også være fin uden, tror jeg. Tron legacy er blevet min første film med 3D på hylden. Blot for at prøve. Den følges også med som normal film, heldigvis 😉
Ja, der er ingen tvivl om, at 3D er nyeste gren på special effects træet. Og som med masser af andre film, så bruges effekterne til at sælge en ellers dårlig historie.
Jeg så Avatar i biografen med 3D også. Det eneste jeg fik ud af det var en sløret film ude af fokus… og ondt i hovedet 🙁
Helt enig. Så vidt jeg husker, blev den 3. eller 4. Dødens Gab-film også lavet i 3D og det var udelukkende for at dække over en i øvrigt elendig film. Det var vist det samme med Fredag den 13. nummer syvhundredeotteogtredive eller syvhundredeniogtredive.
Jeg vil hellere se film med fremragende skuespillere, en god historie og skruet sammen af en dygtig instruktør, end film, der er fyldt med overdrevne og mere eller mindre mislykkede effekter. Er jeg så ved at blive gammel? 🙂
Hehehe… alder kan umuligt have noget med det at gøre. For i så fald skulle jeg jo også være ved at være gammel… og det er jo en absurd påstand i sig selv 😀
FULDSTÆNDIG UTÆNKELIGT! 🙂
“3D TV var lort i 70′erne, og prøv at hør her: Det er det sjovt nok stadig!”
Hehe, sååå enig. Og er jeg den eneste der stort ikke kan se forskel på filmen med og uden 3D-briller??
Mjarh, jeg synes måske godt jeg kan se forskel… for eksempel virker 3D ikke uden brillerne 😀
Men det er ikke som i gamle dage, hvor der var et rød/grønt eller et rødt/blåt billeder der var “ude af fokus” i forhold til hinanden. Så forskellen på den “flade” del af billedet med og uden brillerne, den er ikke så stor længere.
Helt enig, det samme gør sig gældende med Blue-ray, det virker jo som en helt anden verden, når man ser deres reklame for Blue-ray. Imponerende, selv når man ser reklamerne på almindelig DVD format.
Jeg synes så, at når man ser en nyere film på blu-ray i full HD, så er der godt nok skruet op for detaljerne. Nogle gange også “for meget”. Men en god kvalitets DVD ser nu altså også pænt nice ud 🙂
Hvor kunne jeg ik være mere enig! Har bandet og svovlet alle de nye film i 3-D langt væk! Det er fandme den største gang salgsgas i nyere tid, men folk elsker det af ukendte årsager?
Hvor er forskellen lige? Jeg synes jeg kunne se forskel. Yeah right!
Det er ligesom kvinderne, som synes de ser tyndere ud bare fordi, at de har været på en kur, hvor man skal spise lilla piller og stå på hovedet 14 gange dagligt. Vægten viser det samme som tidligere, og det samme gør målebåndet. Men alligevel formår hukønnet at fremstamme, at “der er da en synlig forskel og et mærkbart tab.”.
3-D sucks og vil altid sucks indtil teknologien bliver bedre, og man slipper for de latterlige briller!
Kunne ikke være mere enig. Som tekniknørd må jeg kraftigt tage afstand fra det lort 🙂
Jeg er helt enig i man blot laver 3D film for at gøre det. Det er lidt ligesom dengang virtual reality kom frem. Når man var på elektronik messe kunne man så stå med et par briller på en eller anden stand og bevæge sig i et virtuelt univers. Problemet var bare at grafikken var helt latterligt ringe, i hvert fald på dem jeg prøvede.
Det er lidt det samme. Man opfinder noget nyt, som slet ikke er modent til brug og “vold-bruger” det så, bare for at gøre det.
Elsker måden du skriver på, ganske underholdende og velskrevet. Dog er jeg ikke enig i den betragtning af 3D mediet. Det er først her over de senere år for alvor blomstret op og derfor er mange forståeligt nok stadig afventende overfor det.
Men alligevel i starten havde vi sort/hvid, så fik vi farver på og snart (inden ikke alt for mange år) har alle formentlig et 3D TV. Se bare på smartphone udviklingen, den boomer jo frem! Mon ikke også 3D fjernsynet vil gøre det om måske 5 år? – Jeg tror det!
/Jacob Rasmussen
@Jacob
Hvis 3-D var muligt, så ville det ik have taget så mange år so far, at udvikle teknologien…
Smartphones er “bare” små computere, så det er et dårligt eksempel. Der gælder det blot om, at gøre nogle komponenter mindre. Ved 3-D skal der udvikles en helt ny teknologi, og den er ik lige om hjørnet, hvis den nogen sinde kommer…
Jeg tror ikke på det. 3D bliver ikke noget værd før vi får holodæk ligesom i Star Trek.
Til gengæld, så har jeg et PAR ideer til holodæk programmer, som man IKKE så dem i Star Trek 😉 😀