WAUW-Management 2

Et begreb jeg tror jeg skal tage patent på og begynde at sælge licenser til 😆

WAUW-Management går ud på at gøre selv trivielle ting helt vildt fancy. Specielt ting eller begreber som er lidt svære, kan gøres legende let, bare man anvender WAUW-Management.

Tag nu i dag, hvor der lander en indbydelse til et ellers glimrende seminar på mit bord. Det handler om motivation og glæde – og hvordan dette kan smitte af på ens arbejde. Der er så en foredragsholder der skal snakke lidt om vaner, vanens magt og ikke mindst hvordan man bryder sine dårlige vaner. Men “at bryde sine dårlige vaner” lyder bare ikke fancy nok. Så han kommer og holder foredrag om – hold nu fast – Habit Management!

😆

Yes sir! Habit Management. Jamen når det nu er så smart og fancy at bryde med sine dårlige vaner, så bryder jeg med alle mine i dag. For jeg skal helt sikkert være med på Habit Management vognen! 😆
Ja jeg kan faktisk mærke hvordan min i forvejen skyhøje selvtillig allerede vokser ekplosivt, jeg har allerede tabt 5kg bare ved at skrive dette indlæg. Mon ikke også jeg får lønforhøjelse i dag når nu jeg pludselig har så meget succes… med Habit Management!

Habit Management… det er WAUW-Management der vil noget!

2 thoughts on “WAUW-Management

  1. Pingback: Jans Weblog - Skarpe holdninger… » Blog Archive » Hadeord 2007

  2. Pingback: Jeg BING'er dig lige - Ej vel?

Leave a Reply