Spring til indhold

Online!

  • af

Hul til internettet

Endelig… online igen. Efter fem dage offline.

For noget tid siden fik jeg et brev fra Cybercity, som jo nu hedder Telenor, om at de skulle opgradere “noget” på centralen. Så fredag d. 20. november ville mit internet nok ikke virke i løbet af dagen. Men efter kl. 16 skulle jeg bare tage strømmen fra udstyret og sætte det til igen, så skulle alt køre som før.

Min første tanke var: “DET går med sikkerhed galt!”
Især når det er på en fredag.

Og ganske rigtigt! Det gik galt…

Det skal så siges, at kundeservice ved Telenor var ganske glimrende, omend det tog for lang tid at komme igennem til dem. Men det korte af det lange er, at en tekniker måtte ud på centralen og konstatere, at den (anden) tekniker, der havde lavet opgraderingen om fredagen ikke kunne finde ud af at sætte de rigtige kabler i de rigtige huller. Flot! Så først tirsdag eftermiddag var der hul igennem igen.

Utroligt så isoleret fra omverdenen jeg føler mig, når internettet ikke virker. Og hvorfor er der egentlig ikke døgnovervågning på den slags efterhånden. Det er jo næsten sammenligneligt med at miste strømmen. Og jeg er ret sikker på, at hvis strømmer går, så tager det ikke fem dage at fikse.

Nå, men det vigtigste er da, at jeg er i kontakt med omverdenen igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *